Vikingeskibsmuseet i Roskilde er et brutalistisk hovedværk af professor Erik Christian Sørensen opført 1967-68. Ikke bare behandlingen af betonens overflader, men også den nøgne konstruktion, som er reduceret til et tydeligt aflæseligt system af piller og bjælker samt de store glasfacader og den frie rumskabelse afspejler alt sammen væsentlige træk af modernismens mest avancerede arkitektursyn. Museet er udformet som en “montre” omkring fem vikingeskibe og støbt i beton på stedet. Derfor har bygningen siden 1997 været fredet.
Bygningens overflader er bevidst udført så sarte og tynde som muligt. Men netop derfor har bygningsværket fra begyndelsen været plaget af en for tyndhudet og optimistisk betonkonstruktion, når beliggenheden ved Roskilde Fjord tages i betragtning. Vejr, vind og senest en række vandstigninger (stormfloden Bodil i 2013) truer i det lange løb bygningens liv. Det var arkitekten selv også klar over, og Sørensen fremlagde i 2006 et forslag til ombygning, som dog blev afvist af Bygningssynet.
Senest har en rapport fra Teknologisk Institut understreget situationens alvor. Vikingeskibshallen gennemgik i 1989-90 en betonrenovering. Alligevel er dommen, at Vikingeskibsmuseets udsatte bygningskonstruktioner kun har en restlevetid på 8-10 år. Samtidig er der konstateret sætningsskader i bygningen, som har givet bekymringer for, hvordan bevægelser i bygningen påvirker selve de udstillede vikingeskibe. En restaurering af Vikingeskibshallen blev senest i 2011 anslået til at koste 75. mio. kroner. Men efter de mange nye skader, der er kommet til i de seneste fem år, forventes dette budget ikke længere at holde.
Fonde har vist sig uvillige til at betale for en restaurering, som måske har en meget kort effekt. Roskildes borgmester, Joy Mogensen (S), som også er museets bestyrelsesformand, udtaler, at “vi har haft en god dialog med fondene, men de ser det bare ikke som deres opgave at restaurere en bygning, som om 20 år vil have brug for endnu en næsten trecifret millionrestaurering. Og som tiden går, mens vi får nye tekniske rapporter, der giver bygningen en meget begrænset levetid, er det eneste ansvarlige i vores øjne at forsøge at skabe nogle nye rammer, så vi kan skaffe finansiering”, siger hun.
Museets direktør, Tinna Damgård-Sørensen, konstaterer, “at bygningen nu er i så dårlig forfatning, at den ikke længere kan opfylde sit formål; at beskytte de 1000-år gamle vikingeskibe. I 15 år har vi forsøgt med alle midler at redde hallen inden for de angivne fredningsrammer, men tiden rinder ud. Vi ser det ikke længere som en realistisk mulighed at opretholde bygningens fredningsværdier og samtidig sikre en betryggende bevaring af de udstillede vikingeskibe. Kun en affredning kan bringe os ud af dette dødvande.”
Derfor skal Det Særlige Bygningssyn nu på sit møde den 3. november 2016 tage fornyet stilling til fredningen efter, at museet har anmodet om at få fredningen ophævet.