Af arkitekt Nik. Hyllestad
Når det er forår og der ikke er risiko for nattefrost, er det tid til at kalke sit hus. Fladerne, som man ønsker at kalke, må være absolut rene for gamle, løse kalklag, alger, jordopslag eller tidligere overfladebehandlinger såsom facademalinger med akrylplast eller cement som binder.
Fremgangsmåde ved kalkning:
- Væggen skal være ren for smuds og alger og afrenset for løse gamle kalkningslag. Eventuelle cementmørtelreparationer afhugges og erstattes med en ren kalkmørtel. Til afrensningen anvendes en stiv kost, spartel og murerhammer.
- Det ideelle kalkningsvejr er med relativt høj luftfugtighed uden direkte sol med temperaturer mellem 8-15 ⸰C. Der må ikke være risiko for nattefrost. Det er vigtigt at planlægge arbejdet så man kalker ’med solen rundt’, så det der kalkes ligger i skygge og forbliver i skygge til solnedgang.
- De afrensede vægflader forvandes med vandforstøver inden kalkningen. Underlaget skal have lov at suge vandet inden kalkningen begynder, det vil sige at der ikke må være blankt vand på overfladen.
- Nødvendige redskaber til kalkningsarbejde: Murerspand, rørepind, murske, kalkkost.
- Lagret kulekalk og postevand blandes i forholdet 1:6 volumendele. En veludført kalkning er fra naturens hånd en af de mest diffusionsåbne overfladebehandlinger der findes. Fald derfor ikke for fristelsen til at iblande syntetiske produkter som ekstra binder, da dette vil forringe diffusionsevnen af kalkningslaget.
- Kalkningen skal foregå raskt på kryds og tværs og med cirkelbevægelser. Hellere kalke flere gange med tynde lag, end én gang med en for ’fed’ blanding. Kalk hele felter eller facader ad gangen, vådt i vådt, da der ellers vil opstå tydelige farveforskelle på fladen, hvor der er holdt pause.
- Kalkfarve. Hvis der skal kalkes med kalkfarve skal der anvendes kalkægte pigmenter – ’jordfarver’ som for eksempel gul okker eller oxydrød. Pigmentet udblødes i vand min. 24 timer inden anvendelse, så der dannes en pasta. Pastaen tilsættes kalkmælken til en passende farve opnås. Et godt udgangspunkt er 1 del pasta til 10 dele kalkmælk. Tilsæt ikke pigmentpulveret direkte til kalkmælken, altid i pastaform. Prøveopstrøg udføres på et mindre synligt sted, således at farven kan vurderes efter den er tørret op.
Med ovenstående punkter for øje er det ikke nødvendigt at ’kalke hvert år’, som myten fortæller. Med omhu og forståelse for kalkmaterialet kan kalkede vægflader stå flunkende fine i 12-15 år.
Det er bedst at kalke om foråret i april og maj. På denne årstid er der ikke risiko for nattefrost og dagtemperaturerne er ikke for høje. En traditionel hvidkalkningen af tavlene i et bindingsværkshus, har foregået kontinuerligt siden den tidlige middelalder. Igennem generationer er der indhøstet erfaringer med kalk og kalkning. Denne erfaringsbårne forædlning skete udelukkende med materialer der duede. De materialer, der ikke duede blev kasseret som ubrugelige og derefter glemt.