Af arkitekt Nik. Hyllestad
Det er en myte og en misforståelse, at man skal kalke sit hus hvert år. Myten er opstået fordi man tidligere anvendte underlødige materialer til kalkningen. Jordbrugskalk/ gødningskalk har dårlig dækkeevne og ringe vedhæftning f.eks. på pudsede tavl. Da tavlene var lerklinede, var man fristet til at kalke med en blanding der var for fed, dvs. for meget kalk i forhold til vandtilsætningen. Det er almindeligt kendt, at stærke materialer ikke skal påføres på teknisk svagere underlag. Resultatet vil altid være, at det stærke materiale vil løsne sig og skalle af på grund af spændinger. Det gode valg er at påføre et teknisk svagt materiale på et stærkere underlag. Ler er teknisk set et svagt materiale, mens kalk er et stærkt materiale i forhold til. Alligevel vil man kunne kalke lerklinede tavl med et godt resultat, men blandingen skal da være tynd. En tilpas blanding til lertavl vil være 1:6 eller 1:7, det vil sige: 1 volumendel kalkdej til 6-7 volumendele vand.
Denne blanding vil, når den er strøget op, danne et tyndt lag kalk, som derved vil være teknisk svagere end leroverfladen. Når kalkningen er tør kan der kalkes igen med den tynde kalkopløsning – ’mager kalkmælk’. Nu vil kalkningen have en bedre bund at sætte sig på og være mere dækkende. Disse tynde kalkningslag vil være holdbare og ikke afsmittende. Dette system er forklaringen på en god og holdbar kalkning, også på murede og kalkpudsede tavl.
God kalkning kan holde i 12-15 år
Kulekalk fremstilles ved at brænde kalksten og vådlæske den brændte kalk i store kar. Herefter omsættes kalkdejen til kalkspande, som lagres frostfrit. Læskningsprocessen er aktiv så længe der ikke kommer luft (kuldioxid) til kalkdejen. Derfor er kalkdejen i spandene dækket af vand. Jo længere den læsker desto finere bliver kalken adskilt og delt i mindre partikler.
En god vådlæsket kalk, som er lagret i 1,5 – 2 år eller længere er velegnet til kalkning og vil være dækkende i tynde opstrøg. Korrekt udført vil kalkningen ikke smitte af. En eller to kalkninger vil kunne holde sig intakte og pæne i 12-15 år eller mere, afhængig af bygningens beliggenhed og vejrets påvirkning. De små kalkpartikler i den lagrede kalkdej, blandet med vand 1:6, vil være dækkende, selv ved tynde opstrøg. De nykalkede flader afhærder ved at optage kuldioxid fra luften og danner dermed kalksten igen, nu blot i tynde, stærke lag.