Sikkerhed og brug af kalkkosten

Råmaterialet er kalksten fra vores undergrund. Kalksten, som findes tæt på overfladen flere steder i Danmark, har været tilgængelige og anvendt siden middelalderen.

Smukt nykalket fiskerhus i Skovshoved. Farveforskelle i gavlen skyldes reparationer af underlaget, som derfor suger forskelligt.

Af arkitekt Nik. Hyllestad

Stevns Klint og Møns Klint har tidligere afgivet mængder af kalksten. I Jylland er Djursland og egnene omkring Limfjorden og Mariager Fjord ligeledes kendte for kalkforekomster. Kalk udvindes i dag fra Faxe Kalkbrud. Ordet ’lim’ betyder ’klæbende jord’. Lim er det gamle, danske ord for kalk.

Langtidslagret kulekalk

På kalkværkerne brændes kalkstenene i højovne ved høj temperatur. Vandindholdet frigives og resultatet, den brændte kalk, såkaldt ’stykkalk’, overhældes med vand og ved en kemisk proces optager de brændte kalkstykker vandet og omdannes nu til en vådlæsket kalk. Derefter drænes den vådlæskede kalk for overskydende vand. Herefter har man kalkdejen, som er udgangspunktet for den gode kalk. Helt god er den først efter nogle års frostfri lagring såkaldt langtidslagret kulekalk. Blandingen af kalk og vand i volumendele er traditionelt 1:5, men med en langtidslagret kulekalk kan blandingen være 1:6.

Sådan bruger du kalkkosten

Dyp udelukkende og ofte den yderste fjerdedel af kalkkostens børster i kalkmælken og stryg raskt op på den forvandede overflade. På den måde undgås spild og løbere. Stryg på kryds og tværs og med cirkelbevægelser. Det er nødvendigt og vigtigt at der ofte røres i kalkspanden med rørepinden. Ved at stryge på kryds og tværs og i cirkelbevægelser får alle ujævnhederne påført kalkmælken. En veludført kalkning smitter ikke af.

De tidligere bønder og husmænd kalkede i øvrigt også deres dyrestalde og deres fjerkræhuse indvendigt på alle flader. De vidste af erfaring at det holdt sygdom og utøj borte. Vådlæsket kalk er antiseptisk, som dræber mikroorganismer, derfor var man også omhyggelig med jævnligt at kalke køkken, bryggers, fadebur og kælder.

Sikkerhed

Den vådlæskede kalk er stærkt basisk og derfor ætsende. Det er nødvendigt at anvende handsker og sikkerhedsbriller ved kalkningsarbejde. Kalkstænk på huden, i ansigtet eller på hænderne fjernes straks med rent vand eller citronsaft. Efter endt arbejde og efter man har vasket hænder er det en god idé at bruge en god håndcreme, så huden beskyttes og holdes sund.

Kalkmørtel

Reparation af tavl sker bedst med en ren kulekalksmørtel, blanding 1:3 – 1 volumendel kulekalk til 3 volumendele bakkesand. Sandtilslaget vælges så det passer til det eksisterende pudslag der skal repareres. Når mørtlen har sat sig filtses fladen med et filtsebræt. Mange har gode erfaringer med at grunde overfladen med kalkvand eller en meget tyndt oprørt kalkmælk og lade det tørre i et døgns tid. Herefter kan den egentlige kalkning af tavlene udføres.

Cementholdig mørtel er ikke egnet som underlag for kalkning da det suger dårligt og kalken derfor har ringe vedhæftningsevne.

Ordforklaring

  • Kalksten: Råmaterialet som findes i undergrunden, Calciumcarbonat, CaCO­3.
  • Brændt kalk: Kaldes også stykkalk. Kalksten der er brændt ved ca. 900 – 1000 oC. Calciumoxid, CaO.
  • Vådlæsket kalk: Når der tilføres vand til den brændte kalk, falder stykkerne fra hinanden til kalkdej. Calciumhydroxid, Ca(OH)2
  • Kulekalk: Den vådlæskede kalk lagres frostfrit i dybe kuler i jorden (kule = hul). Langtidslagret kulekalk er lagret i mindst 2 år og op til ca. 14 år. Under lagringen foregår læskningsprocessen til stadighed.
  • Kalkvand: Når kalkdej røres op i vand (1:5 eller 1:6), vil blandingen bundfælde sig i løbet af et døgn. Det vand der står på toppen er kalkvand. Kaldes også for kalkvalle.
  • Kalkdej: Den brændte og vådlæskede kalk er når den er lagret hvid og med omtrent samme konsistens som smør ved stuetemperatur.