Den ekstraordinære indsats i landdistrikterne er resultatet af finanslovsaftalen for 2021, der er indgået mellem regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet.
Boligminister Kaare Dybvad Bek.
Det er en utrolig vigtig aftale for de landsbyer, som i dag må kæmpe med ruiner og nedslidte huse, der ofte bliver lejet ud af skruppelløse spekulanter. Samlet set er der tale om den største årlige bevilling til nedrivningsindsatsen nogensinde, og det er jeg naturligvis meget tilfreds med.
Refusionsprocenten hæves samtidig fra 60 til 80 procent for de nyligt afsatte midler. Det betyder, at kommunernes egenbetaling bliver nedsat, for at give de mest trængte kommuner bedre mulighed for at gennemføre de nødvendige tiltag.
Det er op til kommunerne at finde balancen mellem nedrivning og fornyelese/istandsættelse. Områdefornyelsen sker for eksempel på torve og pladser, ved igangsættelse af sociale eller kulturelle aktiviteter, istandsættelse af nedslidte boliger eller forsamlingshuse samt fjernelse af skrot på boligejendomme.
Tag hensyn til kulturarven
For direktør Birthe Iuel fra Historiske Huse er det afgørende, at kommunerne ikke kun tænker i nedrivning og afvikling i landsbyerne:
Det er klart et problem, at der er så mange forfaldne ejendomme i mange landsbyer, og det kan løfte hele miljøet at nedrive nogle af dem. Samtidig er det helt afgørende, at man i processen også identificerer de huse, der har særlige kvaliteter. De mange egnstypiske bygninger og bymiljøer i landdistrikterne, er med til at give vores landsbyer sjæl og charme. Det er bygningskulturelle kvaliteter, som det kan betale sig at værdsætte og passe på. Men det kræver en indsats fra kommunerne, der skal identificere og registrere den værdifulde kulturarv i byerne.