Rejsehold for kulturarv

Genfundne objekter fra Irak. Foto: UNESCO.

UNESCO håber, at andre lande vil tage lignende skridt for at styrke det internationale samfunds evne til at reagere på de voksende trusler mod kulturarven i forskellige dele af verden.

“Aftalen er et afgørende skridt i vores forsøg på at få anerkendt betydningen af ​​kulturarven i forhold til cementering af identitet, opbygning af social samhørighed og øget modstandskraft i krisetider,” sagde generaldirektøren. “Vi må derfor fortsætte med at presse på for at beskyttelse af kulturarven inkluderes i humanitære og fredsbestræbelser,” tilføjede fru Bokova. “Etableringen af ​​en taskforce med deltagelse af kulturarvseksperter og den italienske Carabinieri styrke, specialiseret i kampen mod ulovlig handel med kulturgenstande, vil øge vores evne til at reagere på fremtidige nødsituationer”, sagde generaldirektøren.

Strategien er udviklet som svar på den systematiske ødelæggelse og plyndring af kulturarv og angreb på kulturel mangfoldighed og kulturelle og religiøse mindretal. Under Rom-statutten kan bevidst ødelæggelse af kulturarven anskues som en krigsforbrydelse.

Læs mere hos UNESCO