I regeringens udspil lægges der op til, at der nedsættes en ekspertgruppe, hvis formål er at udforme en national arkitekturpolitik og i den sammenhæng skabe debat om arkitekturens rolle og funktion i vores samfund. Frem mod 2024 skal gruppen forholde sig til:
1) Alment boligbyggeri til fremtiden
2) Bæredygtig arkitektur i et helhedsperspektiv
3) Aktive bymidter og revitaliserede landsbyer
Der afsættes 19,5 mio. kr. til indsatsen. I udspillet står der bl.a.:
Det er bl.a. vigtigt, at den høje almene byggeaktivitet – som følge af regeringens udspil – ledsages af gennemtænkte arkitektoniske løsninger, hvor bl.a. det levede liv, kvalitet og klimaet er centrale i ligningen. De arkitektoniske løsninger skal i højere grad have fokus på potentialer i den eksisterende bygningsmasse.
Historiske Huse havde i foråret et møde med boligminister Kaare Dybvad Bek, hvor netop landsbyer, bymidter og behovet for yderligere fokus på det byggede miljø var på dagsordenen. Birthe Iuel fra Historiske Huse er derfor generelt positiv overfor udspillet:
“Det er godt og tiltrængt, at der gøres en større indsats for at løfte disse ting op på en national dagsorden og vi er grundlæggende enige i det fokus der lægges. Vi er glade for at ministeren har lyttet til vores opfordring til at nedsætte en ekspertgruppe på området og håber vi bliver inviteret med i det arbejde. Det er dog afgørende, at man gør sig klart, at det ikke er nok at lave et inspirationskatalog og så håbe på at fx. kommunerne derude løfter opgaven. Der er behov for at sikre at flere af de statlige midler, f.eks. fra landsbypuljen, bruges på istandsættelse af de bedste kulturmiljøer frem for blot nedrivning og afvikling. Samtidig er der behov for statslig involvering til at sikre, at kommunerne rent faktisk lever op til deres ansvar og får registreret de bevaringsværdige huse og miljøer de har og laver planer for at sikre dem.