Pressemeddelelse fra Realdania By & Byg
Hvor meget CO2 udledes der, når en historisk ejendom restaureres? Og hvor tungt vejer de enkelte byggematerialer på CO2-vægtskålen?
Det er spørgsmål som disse, at en såkaldt livscyklusvurdering (LCA) kan give svar på, og det er spørgsmål som disse, at Realdania By & Bygs bygningsingeniør og projektleder Troels Frey gennem et år har søgt svar på ved minutiøst at gennemgå samtlige cirka 60 historiske ejendomme i Realdania By & Bygs samling:
Hvor meget CO2 er der blevet udledt, når der er produceret nye materialer til brug for en restaurering? Hvor meget CO2 er der udledt her og nu under produktionen af de nye materialer, og hvor meget vil materialerne udlede, når de om 50 år ender som byggeaffald? Og lige så vigtigt: Hvor meget CO2 er der blevet udledt, når materialer, som er blevet fjernet under en restaurering, har skullet affaldsbehandles?
Opgaven har været at beregne den mængde CO2, som hver enkelt restaurering har udledt, og derfor er hver eneste ejendom blev kortlagt i forhold til typen af restaureringsmaterialer og mængden af materialer. Data om de enkelte materialers faktiske CO2-udledning – fx data om CO2-udledningen for en enkelt mursten – er hentet fra det såkaldte ”LCAbyg-program”, som løbende udbygges med nye produkter.
I dette program findes beregnede CO2-udledninger for flere end 1.400 byggematerialer – lige fra mørtel og mursten til badekar og toiletsæder. For hvert materiale er der udarbejdet en miljøvaredeklaration (EPD, Environmental Product Declaration), der beskriver byggematerialets miljømæssige belastninger, herunder også den CO2-udledning, som er indlejret i det enkelte produkt.
Beregning på baggrund af arkivarbejde
– I virkeligheden er selve CO2-beregningen et meget simpelt regnestykke. Det konkrete byggemateriale og den anvendte mængde ganges med CO2-faktoren for det pågældende materiale, siger Troels Frey og giver et eksempel:
– CO-udledningen for en enkelt mursten er cirka 0,75 kg. Ved brug af 1.000 mursten bliver CO2-faktoren således 750 kg. For genbrugsmursten er CO2-udledningen en anden. Her udleder én mursten kun cirka 0,0065 CO2, og dermed udleder 1.000 genbrugssten 6,5 kg CO2, forklarer Troels Frey og tilføjer – for at gøre det mere håndgribeligt – at de 750 kg CO2 fra 1.000 nye mursten svarer til at køre 4.500 km i bil.
Selve CO2-regnestykkerne er altså i virkeligheden den nemme del af øvelsen. Det store arbejde har været at fremskaffe viden om, hvilke materialer der er brugt ved restaureringen af de knap 60 historiske huse i Realdania By & Byg-samlingen, og i hvilke mængder.
For at skaffe disse oplysninger har Troels Frey stået på hovedet i diverse arkiver, studeret byggetegninger for samtlige ejendomme og skaffet informationer fra håndværkere og arkitekter om hvilke nye materialer og bygningsdele, som blev tilføjet, da den enkelte ejendom blev restaureret, og hvilke eksisterende materialer, som blev fjernet.
Arbejdsbeskrivelser, tilbudslister, tegninger og billeder fra før og efter restaureringen er blevet nærstuderet, ligesom plan-, snit- og facadetegninger er blevet opmålt for at finde arealerne på vægge, tagflader, gulve, vinduer og døre og på den måde fremskaffe mængderne på de tilførte og de fjernede materialer.
CO2-udledning ved energi og vedligeholdelse
I det komplette LCA-program, der er udviklet af Statens Byggeforskningsinstitut til at vise en nybygget bygnings potentielle miljøpåvirkninger og ressourceforbrug, medregnes alle faser af en bygnings liv: fra fremskaffelse af råvarer, produktion og transport af byggematerialer over selve opførelsen og konstruktionen til bortskaffelse og eventuelt genanvendelse af bygningsdele og byggematerialer.
– Alle disse faser vejer tungt på CO2-vægtskålen, og i takt med, at der bygges mere og mere, stiger den indlejrede CO2, dvs. den mængde CO2, der er forbundet med selve produktionen af materialer, forklarer Troels Frey.
I forhold til en bygningsportefølje som Realdania By & Bygs, hvoraf flere af bygningerne er mange hundrede år gamle, inkluderer en LCA-beregning af restaureringen dog alene produktionsfasen (dvs. udvinding af råstoffer og produktioner af nye materialer) samt nedrivningsfasen (dvs. behandlingen af byggeaffald).
– På grund af bygningernes alder er det ikke muligt at fremskaffe data om selve byggeprocessen, dvs. transport, materialespild og energiforbrug på byggepladsen, siger Troels Frey og fortsætter:
– Til gengæld vil CO2-udledningen ved energiforbruget i de historiske ejendomme på sigt komme til at indgå i Realdania By & Bygs LCA-beregninger tillige med den CO2-udledning, der er forbundet med vedligeholdelsen af de historiske ejendomme. Dermed får vi et mere komplet billede af de historiske ejendommes samlede CO2-udledning, siger Troels Frey.
Fokus på byggesektoren
Indsamling af viden om de historiske ejendommes forbrug og udledning har altid været en del af Realdania By & Bygs virke, og søgningen efter viden er kun steget i takt med det globale behov for bæredygtig adfærd, herunder også behovet for at reducere klimaaftrykket på verdensplan fra alle industrier – ikke mindst byggesektoren.
Og det giver god mening at fokusere på netop byggesektoren.
Ikke alene har bygninger kolossal stor betydning for den almene sundhed og livskvalitet, uanset om bygningerne udgør en bopæl, en arbejdsplads, et socialt mødested eller på anden måde danner ramme om liv; bygninger står (også) for en meget stor del af verdens CO2-udledning – også i Danmark.
Hele 40% af Danmarks energiforbrug bruges i bygninger; 20% af Danmarks CO2-udledning stammer fra energiforbruget i bygninger, og 10% af Danmarks CO2-udledning stammer fra bygge- og anlægsprocessen.
– Ønsket om at reducere CO2-udledningen ligger i direkte forlængelse af foreningen Realdanias filantropiske strategi om bæredygtighed og i direkte forlængelse af vores arbejde med samfundsansvar. Vores gennemgang og analyse af restaureringernes CO2-aftryk har ført til, at LCA-beregninger nu indgår som en del af Realdania By & Bygs restaureringspraksis, og der er indarbejdet krav vedrørende CO2-udledning, når vi udarbejder udbudsmateriale i forbindelse med en restaureringsopgave, siger Realdania By & Bygs udviklingschef, Anne Mette Rahbæk.
Lang levetid i en bæredygtig verden
Gennemgangen af de 60 ejendomme har givet værdifuld viden og understreget betydningen af, hvordan lang levetid i en bæredygtig verden er en vigtig parameter, og hvordan bygninger, der holder længe – både byggeteknisk, funktionelt og æstetisk – bidrager positivt til det store klimaregnskab.
Hertil kommer den betydelige CO2-reduktion, som ofte kan opnås ved at bruge velvalgte nye byggematerialer og bygningsdele, ved at genbruge eksisterende materiale, ved at energirenovere og ikke mindst ved løbende at vedligeholde og bruge reversible løsninger og løsninger, der kan skilles ad og repareres. Alt sammen tiltag, der kan måles i en LCA-beregning, og som giver viden og indsigter, der kan bruges ved kommende restaureringer.
– Historiske bygninger har bevist deres værd, fordi de har stået i mange år, og de fleste af dem kan fortsat leve videre som både holdbare, brugbare og smukke bygninger. At bevare eksisterende bygninger er derfor som udgangspunkt en bæredygtig tilgang. Man kan bygge rigtig meget om på eksisterende bygninger, før man kommer på niveau med den større CO2-udledning, som et nybyggeri giver, når alt regnes med, understreger Anne Mette Rahbæk.
Se mere hos Realdania By & Byg