Orientering fra formanden

Hvad fik BYFOs medlemmer ud af det lovforberedende arbejde til ændring af Bygningsfredningsloven?

Hvad fik BYFOs medlemmer ud af det lovforberedende arbejde til ændring af Bygningsfredningsloven? Det er et spørgsmål, som jeg ofte stilles af medlemmer, der endnu ikke har haft lejlighed til at læse BYFOs årsberetning 2010.

Vi var naturligvis ikke tilfreds med resultatet – det er man sjældent efter lovforberedende arbejde, men det lykkedes dog at få gennemført, at

  • der fremover er indført klageadgang over byggesagsafgørelser for ejerne af de fredede bygninger
  • grundfondes størrelse fremover fastsættes med udgangspunkt i en vejledende handlingsplan, i stedet for som nu at skulle udgøre 4% af ejendomsværdien
  • BYFO blev indskrevet i Ligningsloven som den institution, der foretager skatteberegningerne af ejernes skattefradrag.
  • at underskrift af den særlige bevaringsdeklaration ikke længere skal være en forudsætning for at modtage tilskud til større bygningsarbejder
  • alle fire punkter af væsentlig betydning for vore medlemmer.

Det lykkedes ikke at få politisk opbakning til

  • flere direkte støttemidler til de fredede bygninger – beløbet er ikke steget de sidste 25 år
  • genetablering af skatteværdien af forfald-pr-år fradraget – skatteværdien er som følge af flere finanspolitiske tiltag halveret de sidste 25 år
  • at også ejere, der bebor deres egen ejerlejlighed, kan anvende forfald-pr-år fradraget.

Det skal dog nævnes, at daværende skatteminister Kristian Jensen gav udtryk for sin sympati med BYFOs påpegning af forskelsbehandlingen af ejere, der selv bebor deres ejerlejlighed i forhold til ejere, der udlejer deres fredede ejerlejlighed eller driver erhverv fra den.

Hvad, der bestemt ikke er mindre væsentligt, er, at

  • det lykkedes at undgå, at
  • de planlagte handlingsplaner, der skal efterfølge Kulturarvsstyrelsens gennemgang af de fredede bygninger, blev obligatoriske og sammenkoblet med økonomiske tilskud og anvendelse af forfald-pr-år
  • at der i teksten om myndighedernes ret til at føre tilsyn med de fredede bygninger, blev indføjet et ”efter aftale med ejeren”.

Gennemgang af de fredede bygninger

Vi havde også et ønske om indførelse af et gradueret fredningssystem. Et mere nuanceret system end den oprindelige opdeling i A og B fredninger. Det lykkedes ikke. Til gengæld bevilgede et enigt Folketing 16,5 millioner kr. til en systematisk gennemgang af de fredede bygninger.

Selv om vi hellere havde set bevillingen gå til direkte støtte til bygningerne, var det svært at modsætte sig Kulturarvsstyrelsens ønske om at få et overblik over, hvilke fredningsværdier, der egentlig befinder sig i de fredede bygninger. Mange af bygningerne har aldrig været besigtiget indvendigt, trods det at Kulturarvsstyrelsen ifølge Bygningsfredningsloven har tilsynspligt med bygningerne. Myndighederne har derfor ingen anelse om, hvorvidt fredningerne nogensinde har haft sin berettigelse.

Kulturarvsstyrelsen motiverede ønsket om et større overblik over fredningsværdierne i de fredede bygninger med

  • mulighed for fremover i højere grad at kunne koncentrere sig om de særligt umistelige bygninger
  • mulighed for hurtigere og smidigere sagsbehandling. Et ønske, der står meget højt på BYFOs medlemmers ønskeliste
  • mulighed for fremover i højere grad at kunne formidle de væsentligste fredningsværdier i bygningerne til ejerne
  • mulighed for i det hele taget at få et overblik over fredningsværdiernes tilstand i de fredede bygninger

I BYFO var vi ikke ubetinget trygge ved tanken om en gennemgang: Ville det betyde et hav af affredninger? Ville medlemmerne blive pålagt at reetablere uhensigtsmæssige bygningsændringer foretaget efter 1980? Ville vore medlemmer endnu engang føle den private ejendomsret anfægtet, når Kulturarvsstyrelsens medarbejdere mødte op med ret til at kræve samtlige døre åbnet – og ikke mindst i medlemmernes private hjem. Og hvad med registreringsmetoden? En gennemgang ville jo ikke være noget værd uden en eller anden form for registrering. Fotografering med digitalt kamera i folks private hjem er et følsomt emne, også selv om motiverne kun søges rettet mod arkitektoniske detaljer.

Vi drøftede modstanden mod fotografering i private hjem med Kulturarvsstyrelsens kontorchef, der havde forståelse for problemstillingen. Man undersøgte i Justitsministeriet, hvorvidt ejere kunne undslå sig fotografering som registreringsværktøj. Herfra lød svaret, at det digitale kamera nu betragtes som værende gængs registreringsmetode. Herefter blev aftalen, at styrelsens medarbejdere kun tog billeder efter ejerens accept og naturligvis kun af bygningsdetaljer. Sidst har man fra styrelsens side forsikret, at der arbejdes på at finde en løsning, hvor ingen, der søger aktindsigt i billeder taget indenfor i bygningerne, kan få adgang til disse.

For at berolige eventuelt bekymrede medlemmer afholdt vi et orienteringsmøde på Ledreborg i december måned, sammen med Kulturarvsstyrelsen. Alle medlemmer var inviteret for at høre, hvordan fredningsgennemgangen skulle foregå i praksis og for at give dem mulighed for at drøfte og stille spørgsmål til kontorchef Mogens Morgen og projektleder Simon Ostenfeld. Mødet var meget velbesøgt, og spørgsmålene var mange, men vores opfattelse var, at alle forlod mødet med en følelse af, at Kulturarvsstyrelsen gjorde sig meget umage med, at gennemgangen i størst muligt omfang fandt sted på medlemmernes præmisser.

Vedrørende vores bekymring for massive affredninger, har Kulturarvsstyrelsens fredningshold nu gennemgået Kalundborg og Halsnæs kommune som pilotprojekt. Derefter gennemgik man Guldborgsund kommune og er nu i gang med Vordingborg kommune. Indtil nu er der stillet forslag om affredning af 2 huse i Guldborgsund kommune.

Det er både min og sekretariatets opfattelse, at indtil nu har det for de af BYFOs medlemmer, der har haft besøg af Kulturarvsstyrelsen, kun været en positiv oplevelse. Mange af vore medlemmer benytter besøget til at få rådgivning og drøfte eventuelle planer om bygningsændringer. Alle medlemmer melder tilbage om et meget behageligt møde med styrelsens medarbejdere.

I sekretariatet har vi kun modtaget ganske få henvendelser fra ejere, der er bekymret for gennemgangen, og kun 2 henvendelser om problemstillingen vedrørende fotografering.

Vi forsøger at hjælpe de bekymrede medlemmer bedst muligt. Vi er ganske klar over, at lige meget, hvordan det gribes an, så er statens ret til indtrængen på privat mands område et følsomt emne, der provokerer nogle af vore medlemmer.

Selve gennemgangen kan BYFO imidlertid ikke forhindre. Vi kan heller ikke forhindre, at fredningsværdierne registreres, idet det er hele idéen med gennemgangen. Men vi kan gennem løbende dialog med Kulturarvsstyrelsen gøre vort bedste til, at alle medlemmer føler sig trygge og godt behandlet. Er det modsatte tilfældet, skal jeg opfordre alle til at kontakte undertegnede eller BYFOs sekretariat.

Så snart fredningskaravanen bevæger sig over Storebælt, vil der blive afholdt et nyt møde for medlemmerne, så også medlemmer på Fyn og i Jylland kan få lejlighed til at stille opklarende spørgsmål, inden de modtager et brev om anmodning om et besøg.

Birthe Iuel