Europæiske ejere fik indblik i danske herregårdes forretningsstrategier
Hvordan kapitaliserer man på kulturarven? Og hvordan skaber man nye forretningsmodeller, der kan finansiere udgifterne på udgiftstunge, historiske ejendomme? Det var centrale spørgsmål, da Historiske Huse bød europæiske ejere velkommen til den fjerde Owners’ Circle Congress i European Historic Houses. Gennem besøg på otte innovative danske herregårde fik deltagerne indblik i, hvordan danske ejere arbejder med at skabe et bæredygtigt økonomisk fundament for deres familiedrevne, historiske ejendomme.