Ny ejendomsbeskatningslov

Den nye ejendomsbeskatningslov rammer også ejerne af fredede og bevaringsværdige bygninger. For mange vil ændringen af vurderingsprincipperne resultere i en stigning i ejendomsskatten. Har du fået brev fra Vurderingsstyrelsen, så har Historiske Huse udarbejdet et notat om den nye ejendomsvurderingslov.

Den nye ejendomsbeskatningslov berører også  fredede og bevaringsværdige bygninger. Loven har på det seneste vakt stor interesse i pressen, da mange ejere vil få en stigning i ejendomsskatten som en følge af skatteforvaltningens ændring af vurderingsprincipperne.

Der er i marts udstedt et såkaldt styresignal, hvorefter man fastlægger praksis vedrørende juridisk kategorisering af ejendomstyper. Blandt det nye er, at ejendommene bliver kategoriseret i fire undergrupper, nemlig ejerbolig, landbrugsejendom, skovejendom og erhvervsejendom.

Kategoriseringen får skattemæssig betydning for mange, og dermed økonomiske konsekvenser.

Har du fået brev om en ny kategorisering? Så er det vigtigt, at du inden for den 15 dages frist indsender så mange relevante faktuelle oplysninger som muligt, hvis du er uenig i omkategoriseringen.

Historiske Huse har udarbejdet et notat om den nye ejendomsbeskatningslov, som du kan læse her.

Du er som medlem meget velkommen til at ringe til Historiske Huses jurist Lorens Hansen på tlf.: 40 80 33 33  eller skrive på mail: leh@historiskehuse.dk og få rådgivning om, hvad du kan gøre.