Ny bog om Marienlyst Slot og Haver

13. jun 2014 – Bygningskultur Danmark

Marienlyst Slot er et arkitektonisk mesterværk og repræsenterer sammen med haverne stor historisk værdi. Bygningens historie og arkitektur er velbeskrevet, haverne findes også beskrevet, men de muligheder der er i sammenhængen mellem slot og haver savnede en beskrivelse. Med den nye bog om Marienlyst Slot og haver er der nu en fortælling om det enestående kulturlandskab, der befinder sig omkring slottet, og om de helt særlige muligheder, der følger af den smukke beliggenhed mellem to historiske haver.

Forfatterne Lulu Salto Stephensen, Hannes Stephensen og Lars Bjørn Madsen viser i hæftet hvorledes man kan genskabe den romantiske have og etablere Marienlyst Slot som et sted, der bl.a. skal formidle dansk og international havekultur – et sådan sted findes endnu ikke i Danmark.

Bogen kan fås i Museumsbutikken på Bymuseet i Helsingør.

Læs mere og støt projektet