I 2017 blev der vedtaget en arkitekturpolitik for Frederiksberg, hvor en af målsætningerne var at bevare bygningskulturens historiske lag på Frederiksberg. Med temalokalplan 228 indfrier man en del af det mål. I den nye lokalplan udpeges alle bygninger med høj værdi, samt fredede bygninger og kirker. Samlet udpeges der 198 bygninger.
Historiske Huse er positivt indstillet over planen. Birthe Iuel, direktør siger:
Det er en god måde at få beskyttet de mest værdifulde bygninger i kommunen, ligesom man får sikret de fredede bygninger, der i tilfælde af affredning nu automatisk er dækket af en kommunal lokalplan. Derudover kræver det relativt få ressourcer at lave sådan en plan, sammenlignet med planer, der mere indgående skal beskrive bevaringsværdierne for hvert hus eller område og hvad man må og ikke må.
Ingen ekstra støtte til de bevaringsværdige bygninger
Historiske Huse havde i høringssvaret bemærket, at ejere af de bevaringsværdige bygninger – ud over rådgivning – bør få økonomisk støtte og hjælp fra kommunen i forhold til fordyrende løsninger, som kommunen pålægger bygningsejer. Til det har forvaltningen bemærket:
Der er for nuværende ingen økonomisk støtteordning i Frederiksberg Kommune til ejere af bevaringsværdige bygninger. Der er mange bevaringsværdige bygninger på Frederiksberg, og flere af dem er allerede i dag omfattet af bevarende lokalplaner. Forvaltningen vurderer, at temalokalplanens bevarende bestemmelser ikke nødvendigvis betyder en fordyrelse for bygningsejerne. (..) Forvaltningen står altid til rådighed for bygningsejerne med faglig vejledning om renovering af bevaringsværdige bygninger.
Lokalplan ændres så ejere ikke oplever dobbelt sagsbehandling
Frederiksberg Kommune har til gengæld lyttet til en indvending fra Historiske Huse, der påpegede at ejere af en fredet bygning kunne opleve dobbeltbehandling, ved både at være underlagt kommunen og staten (Slots- og Kulturstyrelsen) som myndighed. Historiske Huse pointerede at Slots- og Kulturstyrelsens afgørelser burde have forrang, når det gælder de fredede bygninger. Der er flere eksempler på ejere, der kommer i klemme i de tilfælde, hvor kommune og styrelse er uenige om en byggesag.
Forvaltningen bemærker, at de er enige i, at ejere ikke bør udsættes for dobbelt sagsbehandling og lokalplanen ændres derfor, så det tydeligt fremgår, at det alene er i tilfælde af ophævelse af en fredning, at bevaringsbestemmelsen i lokalplanen træder i kraft. Selve byggetilladelsen udstedes til enhver tid af Frederiksberg Kommune, men kommunens tilladelser vil følge Slots- og Kulturstyrelsens sagsbehandling i forhold til bevaring, så længe bygningen er fredet.
Se referat fra møde i By- og Miljøudvalget i Frederiksberg Kommune