Hvad sker der efter en affredning?

1. jul 2014 – Bygningskultur 2015

Fredningsgennemgangen skal sikre, at de bærende fredningsværdier for Danmarks fredede bygninger er beskrevet. Formålet er at sikre ejernes retsgrundlag og give dem en bedre forståelse for fredningen af deres ejendom. Samtidig er målet at skabe et bedre grundlag for forvaltningen af de fredede bygninger. I sidste ende er fredningsgennemgangen også med til at skabe øget opmærksomhed omkring de fredede bygninger samt udvikle bygningskulturen som en aktiv ressource i fremtidens Danmark.

En ny metode til formulering af bærende værdier

For at sikre, at både ejer og myndighed har et forsvarligt grundlag for f.eks. at tage stilling til en kommende funktionsændring, bygningsmæssige ændringer og lignende, har Kulturstyrelsen udviklet en metode til at beskrive fredningsværdierne. Metoden, der er koordineret med SAVE, kan anvendes fremadrettet i arbejdet med at beskrive de bærende værdier for såvel de fredede som de bevaringsværdige bygninger. Metoden lægger vægt på, at beskrivelserne rummer både bygningsbeskrivelser, beskrivelser af bygningshistorien og af de kilder, der er anvendt. I vurderingen lægges der vægt på både den miljømæssige, den kulturhistoriske og den arkitektoniske værdi. Konklusionen samles på tværs af disse vurderinger i en formulering af bygningens bærende værdier. Læs mere om metoden og hent de tilknyttede skemaer og vejledninger på Kulturstyrelsen hjemmeside.

Ejerne får tilbud om handlingsplaner

Samtlige bygninger får et eftersyn af styrelsens arkitekter og som en service overfor ejerne af de fredede bygninger, vil disse efter gennemgangen blive tilbudt en vejledende individuel handlingsplan for, hvilke arbejder der i en periode bør udføres på ejendommen for at fastholde eller genskabe fredningsværdier. Læs mere om handlingsplanerne her.

På nogle bygninger vil fredningen blive ophævet

Det er første gang siden bygningsfredningsloven blev vedtaget i 1918, at der foretages en systematisk gennemgang af landets fredede bygninger. Derfor vil der også være bygninger, som ikke længere har de værdier, der er nødvendige for at opretholde fredningen. Hvis Kulturstyrelsen ikke finder, at fredningsværdierne er tilstrækkelige i bygningen, påbegyndes en fredningsophævelse. Læs mere om fredningsophævelser her.

Kommunerne har mulighed for at sikre de bygninger, hvis fredninger ophæves

Når en bygnings fredning ophæves, er det fordi den ikke længere har de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der skal til for at opretholde en fredning. Men det betyder ikke, at den ikke længere kan have væsentlige bevaringsværdier og have stor betydning for det kulturmiljø, den ligger i. I dansk lovgivning skelner man mellem bygninger, der har kvaliteter som er umistelige ud fra et nationalt synspunkt, og bygninger, der er umistelige ud fra et lokalt og regionalt synspunkt. Hvor førstnævnte er statens ansvar og udpeges som fredede bygninger, er sidstnævnte bygninger og helheder et kommunalt ansvar. Kommunerne skal – for at bygningerne er bevaringsværdige i juridisk forstand – udpege dem som bevaringsværdige i kommuneplan, i en planvedtægt eller i en (bevarende) lokalplan. Hvis bygningerne skal sikres mod udvendige ændringer eller ombygninger, er det nødvendigt med en lokalplan, der nærmere beskriver, hvilke rammer der gælder for den pågældende bygning. Når en bygning får ophævet sin fredning, og den fortsat rummer væsentlige bevaringsværdier, er det derfor vigtigt, at kommunen sikrer disse værdier i lokalplanlægningen (hvis de ikke allerede er sikret i en lokalplan). Det er dog kun bygningers ydre, der kan reguleres i en lokalplan samt naturligvis den helhed eller det kulturmiljø, som bygningen kan være en del af.

Gå til Bygningskultur 2015