Hvad har vi fredet i 100 år?

Fredet Stok på kastellet i København.

Kilde: Arkitektskolen Aarhus

”Vores tese er, at der over tid er sket en ændring af, hvilken type arkitektur man har værdsat i samfundet. Eksempelvis var det overvejende kun herregårdes hovedbygninger, der blev fredet i begyndelsen af det 20. århundrede. Senere blev flere og mere forskelligartede bygningstyper føjet til, som giver en bredere kulturhistorisk fortælling, og som ikke udelukkende fokuserer på monumenterne,” siger professor Mogens A. Morgen.

Forskningsprojektet vil se nærmere på, hvorfor man har fredet, som man har gjort. Hvilke vurderinger og parametre har haft indflydelse på beslutningerne, og hvordan har nationale og internationale strømninger påvirket lovgivningen?

Fra research til bog

”Vi vil gennemgå lovgivningen på området gennem de 100 år og se på både de arkitektoniske, kulturhistoriske og samfundsmæssige påvirkninger. Desuden vil vi gå i tegningsarkiverne, besigtige en række af de fredede bygninger og interviewe centrale nulevende personer, som på forskellig vis har arbejdet med bygningsfredning,” forklarer Mogens A. Morgen

Strandberg Publishing udgiver bogen, der ikke blot vil henvende sig til fagfolk inden for bygningsbevaring, men også til den arkitektur- og kulturhistorisk interesserede læser. Et væld af såvel gamle som nye fotos af udvalgte fredede bygninger vil sammen med bogens tekst fortælle et stykke dansk arkitekturhistorie.

Faglig sparring

Mogens A. Morgen får det overordnede ansvar for projektet, mens ph.d., cand. mag. Jannie Rosenberg Bendsen tilknyttes som Post. Doc. Hun bliver ansvarlig for den daglige projektledelse og skal stå for blandt andet arkivundersøgelser og interviews. Samtidig vil der blive nedsat en følgegruppe, der skal yde faglig sparring undervejs.

Se flere nyheder fra Arkitektskolen Aarhus