Høringssvar vedrørende lovforslag L 148 19. april 2017
Formålet med lovforslaget er, med udgangspunkt i en konkret sag, at sikre en ny og mere varieret sammensætning af Det Særlige Bygningssyn og samtidig skabe en mere fleksibel adgang til affredning og dermed nedrivning af fredede bygninger.
Det Særlige Bygningssyns formand har indsendt et for synets medlemmer fælles høringssvar. BYFO/Historiske Huse tilslutter sig konklusionen i høringssvaret og er således enig i, at lovforslaget er unødvendigt.
Dog finder BYFO/Historiske Huse behov for, at rollefordelingen mellem Det Særlige Bygningssyn og Kulturministeriet præciseres. Synet skal ikke kun i teorien, men også i praksis, udelukkende tage stilling til bygningernes arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige værdier. Alle andre interesser, herunder funktion, økonomi, ejerforhold etc., der også har betydning ved lovens administration, bør alene varetages af Kulturministeriet.
Det er BYFO/Historiske Huses opfattelse, at det allerede i dag indirekte er muligt, at kulturministeren, imod Det Særlige Bygningssyns indstilling, kan tillade nedrivning af en bygningsfredet bygning. Her tænkes på den situation, at ejeren af en fredet bygning ansøger kulturministeren/Slots- og Kulturstyrelsen om ophævelse af fredningen. Efter den eksisterende bygningsfredningslovs § 23, stk. 3, skal ansøgningen forelægges Det Særlige Bygningssyn til udtalelse. Slots- og Kulturstyrelsen, og ved en efterfølgende klagesag kulturministeren, kan ophæve en fredning, når fredningsværdierne er gået tabt eller ikke længere kan opretholdes, jf. lovens § 8, stk. 2.
Beslutningen om fredningsophævelse kan ske imod Det Særlige Bygningssyns udtalelse, da synets udtalelse alene er rådgivende. Dette er også tilfældet i den situation, hvor ejerens ønske om ophævelse af bygningsfredningen entydigt er med henblik på en efterfølgende nedrivning af bygningen.
Endelig skal BYFO/Historiske Huse ikke undlade at gøre opmærksom på at store og kvantitativt omfattende nyfredninger af nyere modernistiske bygninger, f.eks. velfærdssamfundets bygninger er meget problematiske, dels på grund af bygningernes kvalitet og dels på grund af kvantiteten. For ejerne følger ofte uforudsigelige udgifter til vedligeholdelse og istandsættelse. Vikingeskibsmuseet i Roskilde er et udmærket eksempel herpå.
Det bør derfor overvejes, om nyfredninger af disse repræsentanter for vores historie skal vægtes på en større tidsafstand eller endnu bedre, optages på fredningslisten som en facadefredning i en fremtidig differentieret fredningslovgivning.
Læs lovforslaget her: L148 som fremsat