Historiske Huse søger kommunikationsansvarlig

Vi søger en kommunikationsansvarlig med øje for marketing og medlemsservice til Historiske Huse. Du bliver en del af et lille, men livligt sekretariat i en organisation i udvikling og med en flad struktur, hvor alle hjælper alle. Du har stor frihed i planlægningen af arbejdet, opgaverne er afvekslende og løses i samarbejde i et tværfagligt miljø med bl.a. arkitekt, jurist og økonomiansvarlig.

 

Det er en stor fordel at have viden om eller tilknytning til historiske bygninger (fredede og bevaringsværdige) og evt. viden om lovgivning og administration af området.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Opgaverne er blandt andet:

  • Skrive nyhedsbreve, pressemeddelelser og nyheder til websted og sociale medier.
  • Skrive kronikker, debatindlæg, kommentarer og redigere det trykte magasin ”Historiske Huse”.
  • Udvikle og gennemføre kampagner/projekter, der fremmer ejernes sag og skaber opmærksomhed og velvilje overfor de historiske huse og vores fælles kulturarv.
  • Udvikle, planlægge og gennemføre kampagner, der skaffer medlemmer til Historiske Huse
  • Udbygge hjemmeside med eksklusivt indhold for medlemmerne.
  • Sparre med direktøren i forhold til udarbejdelse af ministerhenvendelser samt diverse henvendelser til lokale og nationale politikere og myndigheder.
  • Udarbejde høringssvar – i samarbejde med jurist – til love, bekendtgørelser og lokalplaner, som påvirker ejere af fredede og bevaringsværdige bygninger.

Derudover vil du med tiden få indsigt i medlemmernes udfordringer og kunne rådgive dem.

Om dig:

  • Du skriver godt og flydende og kan formidle fagtungt stof på en levende måde på flere platforme.
  • Du arbejder hjemmevant med CMS og hjemmesider (vi bruger WordPress).
  • Du har erfaring med sociale medier (Facebook, Instagram, LinkedIn) og evt. også med digital annoncering.
  • Du har gode præsentationsevner – skriftligt og mundtligt.
  • Du kan arbejde selvstændigt, men rækker ud til dine kollegaer efter behov.
  • Du kan håndtere komplekse projekter og selvstændigt eksekvere.
  • Du behersker engelsk på et højt niveau både mundtligt og skriftligt.

Ansøg via QuickApply på Jobindex eller send ansøgning til sekretariat@historiskehuse.dk

Frist den 16. januar 2022.

Historiske Huse er et formaliseret samarbejde mellem interesseorganisationerne Bygnings Frednings Foreningen BYFO og Foreningen Bevaringsværdige Bygninger. Vi arbejder for at skaffe ejerne af de fredede og bevaringsværdige bygninger juridiske og økonomiske forhold, så de lettes i deres arbejde og kan løfte deres ansvar for bygningerne. Vi arbejder samtidig for at bevidstgøre befolkningen om vores bygningskultur via bred formidling, kampagner, publikationer m.m. og er en del af den europæiske fællesrepræsentation European Historic Houses.