Af Torben Lindegaard Jensen, formand, Foreningen Straatag
“For mange dårlige tage”. Dette er overskriften på en artikel i TÆK nr. 4 i 2020, som udgives af Stråtagets Kontor og udsendes til alle tækkemænd og udvalgte personer/grupper med særlig interesse for tækkebranchen.
Baggrunden for denne artikel er, at der er dukket flere og flere sager op med stråtage, der nedbrydes for tidligt, og tækkelauget har alene i 2020 kendskab til seks tilfælde, hvor tækkemanden har måttet tække taget om eller yde erstatning svarende til en nytækning. Tækkelaugets tidligere formand, Henrik Henriksen, udtaler at han årligt er involveret i omkring 50 sager, hvor en kunde ønsker en udefra kommende undersøgelse af tækningens kvalitet, og han vurderer, at der i Danmark nu er mere end 100 sager hvert år. Mange af disse sager ender i Byggeriets Ankenævn, som i 2020 har oplevet et stort boom i antallet af ankesager.
Stråtage kan ikke tørre på grund af manglende hældning
Ifølge TÆK kan Henriksen, som ofte er skønsmand, citeres for følgende: Jeg har endnu ikke set et veludført stråtag tækket af et firma med adresse og bankkonto udenfor Danmark. Disse, typisk østeuropæiske, firmaer skal dog ikke have skylden for alle ulykker, og de alt for mange dårligt udførte stråtage er udført af alle kategorier af tækkemænd, om end der synes at være en klar tendens.
Grundproblemet er igen og igen, at taget ikke kan tørre, og den primære grund hertil er, at der mangler hældning på slidlaget. Der tabes for mange grader, fordi der bruges for korte rør – og der tækkes for tykt. Selvom tagkonstruktionen er 45 grader eller mere er der set eksempler på, at hældningen på rørene har været helt nede på 10 grader. Og så går det helt galt i taget.
Et andet hyppigt problem er, at mange tage spændes alt for hårdt. Dette hænger sammen med implementeringen af skruemetoden omkring 1990, hvor man næsten ikke kunne stramme tagene hårdt nok. Tækkemændene kaldte disse tage for betontage, hvilket var ment som noget positivt. Den opfattelse har man bestemt ikke mere, og nu siger man, at taget generelt aldrig må spændes hårdere, end at man med lethed kan flytte en håndfuld.
Anvisninger i “Veludført Stråtag” følges ikke
Et problem er ofte også en manglende luftspalte under lægterne, når der er brandsikret med sepatec. Luftspalten skal sikre, at luften kører hele vejen rundt i kippen og til den modsatte side. Når der er tryk på den ene tagflade, vil der være et sug på den modsatte tagflade. Dette bevirker, at luften flytter sig og derved fjerner fugten fra området.
Der er i ”Veludført Stråtag” nøje beskrevet, hvordan et stråtag skal udføres, så sagt på en anden måde kan hovedparten af de konstaterede problemer henføres til det forhold, at anvisningerne ikke er blevet fulgt! Dette kan være særdeles alvorligt, og et anonymiseret tilfælde er beskrevet, hvor der kun ganske få måneder efter tækningen kunne konstateres et voldsomt skimmelsvampeangreb. Taghældningen var på 50 grader, men slidlaget var helt nede på 10 grader – og taget var alt for tykt, nemlig ca. 45 centimeter. Taget var fugtigt 20 centimeter inde og konklusionen efter undersøgelsen var, at taget var så fyldt med fejl og mangler, at huset ikke ville være beboeligt om få år.
Tækkelauget vil kontrollere og efteruddanne
Disse forhold har fået bestyrelsen i tækkelauget til at reagere, og en enig bestyrelse har vedtaget at indstille til den kommende generalforsamling, at alle laugets medlemmer i løbet af 2021 skal have besøg af to bestyrelsesmedlemmer, der skal kontrollere arbejdets udførelse. Endvidere foreslås, at alle medlemmer af tækkelauget skal på et obligatorisk efteruddannelseskursus.
I Foreningen Straatag finder vi disse initiativer særdeles fornuftige. Tækkebranchen har haft en hel del medvind gennem de senere år ikke mindst på grund af befolkningens stigende miljøbevidsthed, og det vil være meget ærgerligt for os alle, hvis folk mister tilliden til stråtage på grund af de for mange kedelige sager. Der vil altid være ”brodne kar”, og vi vil da også gå ud fra, at lauget handler konsekvent overfor de tækkemænd, som ikke lever op til kravene i ”Veludført Stråtag”.
Som forbruger bør man være opmærksom på, at medlemmer af lauget yder Byggaranti og bruger standardkontrakter. Det er klart en fordel for forbrugerne. Anstændigvis skal dog tilføjes, at der findes mange ”ikke organiserede” tækkemænd, som er fuldt så gode som laugets medlemmer.
Skulle læseren være interesseret i at sætte sig mere ind i den beskrevne problematik, kan man dette ved at gå ind på www.straatagetskontor.dk, hvor man kan læse bladet TÆK nr. 4 i 2020. Dette nummer har speciel fokus på ”dårlige tage” med flere interessante artikler.