Styrelsen begrunder bl.a. beslutningen således:
“..bygningerne enkeltvis betragtet mangler de tilstrækkelige arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning af det samlede bygningskompleks. Graden af autenticitet er stærkt varierende, og flere af bygningrene er præget af skæmmende ombygninger, inde såvel som ude.”
Derudover understreger styrelsen at bygningsfredningsloven ikke giver mulighed for fredning af samlede kulturmiljøer, som der her er tale om.
Styrelsen giver bolden videre til kommunen, som de håber vil genoverveje planerne om fuld nedrivningstilladelse og bevare en del af området:
“Gårdmiljøer som dette er i dag en sjældenhed og bør søges bevaret igennem den kommunale planlægning.”
I Landsforeningens fredningsindstilling står bl.a.:
“Den miljømæssige oplevelse, der findes her, er som at være tilbage i en helt anden tid, før byfornyelse og sanering, før planlægning og regulering, hvor de fysiske funktioner definerede de bygninger, der blev opført. Alting var analogt og dampen drev verden. Skalaen og diversiteten skaber en miljøtype, der engang var udbredt, men som nu er truet i hele landet. Bygningsmiljøet er i øjenhøjde med brugerne og ejerne af den småindustri, der var og stadig er her. Løbende tilpasning og ombygninger har sat mange spor, der skaber et fortællingsfortættet miljø af høj værdi.”
Da planerne om nedrivning kom frem rejste der sig en folkelig protest, som bl.a. manifesterede sig i Facebook-gruppen Bevar Slagtergårdene på Vesterbro.