”Energiguide for fredede og bevaringsværdige huse” udkom for første gang for snart 10 år siden – i 2009. Den er for længst udsolgt, men problematikken er stadig høj-aktuel. Derfor udkommer energiguiden nu i en opdateret og revideret form. Bogens forfatter er arkitekt og forfatter Jeanne Brüel. Energiguiden kan købes i Historiske Huses Webshop.
Undgå at ofre uerstattelig kulturarv
”Som miljø- og økonomibevidst husejer skal man selvfølgelig gøre alt, hvad man kan, for at nedsætte energiforbruget. Især fordi Danmarks energiforbrug ikke er faldet væsentligt de senere år, og fordi drift og opvarmning af bygninger er årsag til en stor del af energiforbruget. Men det må ikke være på bekostning af kulturarven. Man kan sagtens energioptimere gamle huse uden at gå på kompromis med uerstattelige arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter,” siger Birthe Iuel, præsident i Bygningskultur Danmark, en del af Historiske Huse. Hun fortsætter:
”Med energiguiden håber vi at klæde husejerne på til at tage dialogen med rådgivere, håndværkere og de lokale bygningsmyndigheder. Energiguiden er derfor skrevet i et let forståeligt sprog uden fagjargon, med ordforklaringer og masser af konkrete eksempler og fotos af gode og dårlige energi-løsninger. Energiguiden gør også en dyd ud af at ruste husejerne til at sikre et godt indeklima og undgå fx fugt og skimmel, inden de går i gang med at energioptimere huset.”
Gamle huse er bygget i langtidsholdbare materialer
Energiguiden forklarer også, hvorfor energiforbruget i fredede og bevaringsværdige huse aldrig kan blive så lavt som i helt moderne huse – det vil nemlig ødelægge bevaringsværdierne. Men husenes alder på 100 eller 200 år tæller også på bæredygtigheds-kontoen, fordi de netop er bygget til at holde i meget længere tid end det, der er blevet bygget fra 1960’erne og fremefter med større brug af præfabrikerede elementer og nye konstruktionsmetoder.
”Energimærkninger af huse har fremmet bevidstheden om, at vi skal gøre noget for at energirenovere vores huse. Det er godt på mange måder, men det er ikke alle huse, der fungerer ligesom et køleskab eller et nybyggeri, der helst skal opnå et A eller A+ mærke,” understreger Birthe Iuel.
”Helt generelt må man sige at et energimærke D er det bedste et fredet eller bevaringsværdigt hus kan forvente at opnå, hvad enten der er tale om en murermestervilla, et bindingsværkshus, en patriciervilla eller andre hustyper. Går man videre end energimærke D, er det ikke blot sandsynligt, at man ødelægger husets særegenhed og historiske kendetegn, men man risikerer også at ændre på husets fugtbalance, hvis man fx isolerer og opvarmer en gammel udestue,” siger Birthe Iuel.
Behold de gamle vinduer
Energiguiden går også i dybden med gamle vinduer, som er en afgørende del af udtrykket i et gammelt hus. Proportionerne vil altid blive ændret, hvis de gamle vinduer bliver skiftet ud med moderne ”energivenlige” vinduer, og alt for mange huse er blevet ødelagt af nye utilpassede vinduer og døre, der ikke tager hensyn til husets byggestil eller alder. Man kan med andre ord ofte opnå gode resultater ved istandsættelse frem for at køre de gamle vinduer på lossepladsen og erstatte dem med nye.
”Ved montering af forsatsrammer kan der opnås en besparelse på op til 25 procent af bygningens energiforbrug. Og de forventede besparelser ved udskiftning til nye vinduer overdrives ofte. Moderne energiruder overholder kun, hvad de lover, hvis ruderne er store, da varmen siver ud langs kanter og gennem sprosserne i nye, småsprossede ruder,” siger Birthe Iuel.
De eksisterende vinduer eller yderdøre kan selvfølgelig være i så dårlig stand, at det er nødvendigt at udskifte dem med nye. I så fald er det vigtigt at gentage dimensioner og detaljering, så arkitekturen respekteres.
Mere isolering er ikke nødvendigvis bedre
Det er klart, at man også kan spare på varmen i et gammelt hus ved at efterisolere det. Enhver isolering medfører samtidigt øget risiko for fugtskader pga. kondens. Der skal være tilstrækkelig ventilation på den kolde side af isoleringen, og tilgangen af varm, fugtig indeluft skal begrænses mest muligt. Noget som mange fejlagtigt tror, at man kan opnå ved at isolere ud fra devisen ”jo mere, jo bedre.”
”Ofte tilrådes det fx i energirapporter at isolere med 300 mm mineraluld. Hvad der sjældent står, er, at forbedringen i isoleringsevnen aftager, jo mere isolering man oplægger. Det er i praksis derfor meningsløst at udlægge for meget isolering. Gevinsten ved fx at gå fra 200 til 300 mm er ikke nær så stor som gevinsten ved at gå fra 100 til 200 mm. Samtidig er der altså en øget risiko for fugtskader, og den ekstra isolering kan nogen steder skæmme husets arkitektur. Vi ser masser af grelle eksempler, hvor fx et tykt lag isolering har løftet taget og ødelagt husets oprindelige udtryk udadtil,” fortæller Birthe Iuel.
Bogen er oprindeligt skrevet og nu revideret og opdateret af arkitekt og forfatter Jeanne Brüel, der tidligere har skrevet Funkishuset – en bevaringsguide, Parcelhuset – en guide til bevaring og fornyelse, Bedre Byggeskikhuset – en bevaringsguide samt Historismens Huse – en bevaringsguide.
Energiguide for fredede og bevaringsværdige huse
Medlemmer af Historiske Huse får tilsendt guiden gratis – bliv medlem her