Indlæg på Bygnings Frednings Foreningens generalforsamling på Broholm den 17. september af Britta Schall Holberg, tidl. minister, MF, gennem mange år ejer af en fredet bygning.
Ja, titlen er provokerende. Jeg har ikke selv fundet på den, men jeg har hørt udsagnet tit: Hvad i alverden skal de i mit hus?
Når jeg hører det udsagn husker jeg forrige års generalforsamling i Kalundborg, hvor jeg advarede mod den betænkning, der lige var kommet og som indeholdt forslag om bl.a. obligatorisk gennemgang af de fredede huse. BYFO havde også advaret under udvalgsarbejdet. Men på generalforsamlingen var der ikke en, der var betænkelig. Ingen tog afstand. Derfor har nogle af reaktionerne efter den nye lovs vedtagelse virket noget post festum.
Lad mig straks gå til bekendelse: Også jeg kommer helt op på dupperne, når offentlige myndigheder går for tæt på mit og trænger ind over det, jeg mener burde være min privatsfære.
Sådan har jeg altid haft det. Jeg tror endda jeg er arveligt belastet i den sag. Jeg er også sikker på, det netop er grundet indignationen over det offentliges ageren i forhold til at træde ind over menneskers privat-zone, jeg er blevet politiker.
Mangen en offentlig myndighed har oplevet, hvor hurtigt, jeg kan løbe, når de klipper mine nyplantede allé –træer uden at spørge. Eller rasper mine elskede skræpper uden at aftale det med mig først. Et helt busselskab kan også berette, hvor hurtigt, jeg kan løbe rundt om min ridebane, når de kører rundt der, hvor der står privat. Eller ballonskipperen, der landede i min hvedemark med tre hjælpebiler efter sig. Jeg tror ikke luftkaptajnen og hans hjælpere glemmer, hvor højt jeg kan råbe. Jeg var så rasende over deres ødelæggelse i min mark, at jeg, mens jeg løb mod dem, troede jeg skulle blive til et stjerneskud.
Vil du læse hele indlægget, kan du gøre det her.