Der foreslås bl.a. 3 overordnede tiltag:
- Opdatering af planloven, således at den reflekterer den særlige status, bevaringsværdige huse og bymiljøer har for os.
- Tilførsel af 100 mio. kr. til en pulje til bevarelse af bevaringsværdige huse i kategori 1-4 igennem en fradragsordning svarende til ordningen for fredede huse.
- Nedsættelse af en arbejdsgruppe, der skal kortlægge værdien af og muligheden for bevarelse af de bevaringsværdige og fredede bygninger i hele Danmark.
For få penge til både fredede og bevaringsværdige bygninger
I beslutningsforslaget skitseres en situation med manglende midler til den byggede kulturarv. Selvom de fredede bygninger i København generelt har det godt, bl.a. på grund af høje indkomster og høj grundskyldsfritagelse, ser det langt værre ud uden for de større byer, hvor der er godt 300 nødlidende fredede bygninger i fremskredent forfald:
De fredede bygninger i resten af landet er desværre generelt præget af ejernes lave indkomster, lave ejendomspriser og stort set ingen grundskyldsfritagelse. Dertil kommer, at statens bidrag til de fredede bygninger stort set er uændret de sidste 40 år. Det fradrag for vedligeholdelsesudgifter, ejerne kan anvende, er faldet til ca. 25 pct. fra ca. 60 pct. og er de senere år overgået til at være et ligningsmæssigt fradrag, hvilket betyder, at folk uden løn- eller pensionsind-tægter ikke kan anvende fradraget. Samfundets bidrag til vores fælles umistelige kulturarv har aldrig været ringere end i disse år.
De bevaringsværdige bygninger får efter forslagsstillernes mening også alt for ringe opmærksomhed og går ofte til eller ødelægges, fordi de er ubeskyttet af lovgivningen. Ofte mangler der også vilje til at beskytte dem i kommunerne:
Derudover skal de enkelte kommuner selv finde midlerne til både udpegning af bygningerne og udarbejdelse af lokalplaner. De færreste kommuner har efter forslagsstillernes opfattelse tilstrækkelige faglige kompetencer i deres embedsværk, og kommunalbestyrelserne har heller ikke politisk mod eller vilje til at håndhæve de krav, som eventuelle lokalplaner foreskriver til bevaringen af bygningerne.
Det kommer til at se forfærdeligt ud om 100 år
Forslagsstillerne stiller sig uforstående overfor den manglende prioritering af området, der vil føre til at vores land ser helt anderledes og meget værre ud om 100 år. Æstetikken i bl.a. de gamle købstæder forsvinder og de bevaringsværdige bygninger er på vej til at blive erstattet af nedrivningsegnede typehuse, hvilket også i forhold til klima-spørgsmålet og den samlede CO2 udledning er problematisk.
Statens nedprioritering af de bevaringsværdige bygninger ses bl.a. i forhold til de puljemidler kommunerne har mulighed for at søge. Hvor der tidligere var mange byfornyelsesmidler, der blev brugt så ejere, stat og kommune i fælleskab kunne istandsætte bygningerne, er der i dag en mindre landsbypulje, hvor kun en meget lille del bruges til istandsættelse af de bevaringsværdige bygninger. Dette betyder bl.a., at de gamle præstegårde på landet er ved at gå til.
Konkrete forslag om skattefradrag, planlovsændring og nedsættelse af arbejdsgruppe
Forslagstillerne mener at der omgående bør indføres samme fradragsordning for bevaringsværdige huse i kategori 1-4 som den ordning, der allerede eksisterer, og som har fungeret i årtier for fredede huse. Der skal tilføres 100 mio. kr. til bevarelse af vores unikke danske bygningsarv, så kommunerne, hvor ansøgerne bor, ikke rammes på skattegrundlaget. De 56 ansøgningsberettigede kommuner er de samme, som kan søge landsbypuljemidler i dag. Fradraget kan kun benyttes til istandsættelse af klimaskærmen og energirenovering af bygningen og må ikke kunne benyttes til bygningsmæssige ændringer, som svækker bevaringsværdien,
Derudover foreslås en opdatering af planloven, så den reflekterer den særlige status, bevaringsværdige huse og bymiljøer har for os, ligesom det skal være sværere at undsige sig ansvaret for vores unikke bygningsarv.
Endelig foreslås det, at der nedsættes en særlig arbejdsgruppe, der kan kortlægge området og se på mulighederne for bedre bevarelse af både de fredede og de bevaringsværdige bygninger i hele landet.
Læs beslutningsforslaget:
B 71 om den danske bygningsarv