Som opfølgning på de spørgsmål ministeren blev stillet i november sidste år stillede Morten Messerschmidt (DF) den 10. januar en række nye spørgsmål. Et problem er, at de fredede bygninger ikke kan søge bygningspuljens midler til energiforbedring (bortset fra til varmepumpe), fordi de fredede bygninger ikke har det nødvendige energimærke. Det betyder, at en række tekniske informationer om huset ikke er tilgængelig i forbindelse med sagsbehandlingen af støttesagerne. Derfor blev ministeren spurgt om hvilken dokumentation for bygningens information og værdier, der ville være en forudsætning for, at Energistyrelsen kunne behandle en støtteanmodning. Til det svarer Dan Jørgensen og Energistyrelsen bl.a.:
Det oplyses, at særligt de tekniske værdier; U-værdi på loftsisolering, massiv væg eller terrændæk er nødvendig dokumentation for at Energistyrelsen kan behandle en eventuel ansøgning i overensstemmelse med bekendtgørelsen (…) I forbindelse med besvarelsen af KEF alm. del spm. 25 oplyste Energistyrelsen, at det kan være problematisk at bede private boligejere om selv at udregne bygningsværdier, der kræver teknisk specialviden. Et sådant krav kan forekomme uhensigtsmæssigt og svært at opfylde. I forlængelse heraf vil det være problematisk og ressourcekrævende for Energistyrelsen at kvalitetssikre de indsendte data.
Ministeren: inklusion af de fredede bygninger i Bygningspuljen er ikke omkostningseffektivt
På det opfølgende spørgsmål blev ministeren spurgt om han ville foranledige en bekendtgørelsesændring og etablere de nødvendige særregler for at de fredede bygninger kunne få del i bygningspuljen og dermed bidrage til den grønne omstilling:
Fredede bygninger udgør (…) en meget lille andel af den private bygningsmasse. Bygningspuljen er i forvejen kendetegnet ved stor efterspørgsel og har indtil videre haft fuldt afløb for puljens midler. Der er således ikke behov for at udvide ansøgerrammen alene af denne grund. Såfremt det besluttes, at fredede bygninger i fremtiden kan søge om tilskud fra Bygningspuljen til energieffektiviserende tiltag, forventes dette at medføre forøgede administrative omkostninger og en øget kompleksitet i ordningen. Behandlingen af ansøgninger til fredede bygninger og hermed kontrol af overholdelse af dokumentationskrav mv., jf. KEF alm. del spm. 61, vil forventeligt kræve manuel sagsbehandling i alle tilfælde, hvilket øger de administrative omkostninger forbundet med Bygningspuljen. På denne samlede baggrund og ud fra hensynet om omkostningseffektiv realisering af grøn omstilling mener jeg ikke, at der på nuværende tidspunkt er tilstrækkeligt grundlag for at ændre bygningspuljen og anvende øgede administrative ressourcer, for at fredede bygninger kan få tilskud fra bygningspuljen.
Indvendig isolering i bevaringsværdige bygninger er for krævende at medtage i ordningen
Som opfølgning på tidligere spørgsmål, blev ministeren ligeledes spurgt om, hvilke betingelser, der skulle opfyldes for at man kunne søge om støtte til indvendig isolering fra Bygningspuljen. Som det er i dag kan man kun få støtte til udvendig isolering. Ministeren svarede bl.a.:
Energistyrelsen oplyser indledningsvist, at der er flere risikoelementer forbundet med indvendig efterisolation, eksempelvis ukorrekt placering af dampspærre, som kan medføre fugt og skimmel. Herudover er der flere bygningstekniske faktorer, der skal undersøges, før der isoleres indvendig, bl.a. kontrol af bygningens facade og indre fugtbelastning. En uddybende redegørelse eller konkret liste over betingelser for udarbejdelse af indvendig efterisolering i fredede eller bevaringsværdige bygninger er et meget teknisk, økonomisk og tidsmæssigt krævende projekt. Opgavens dybde og kompleksitet vil herudover fordre konsultation med specialister inden for indvendig isolering. Derfor vil det være betimeligt at listen kun udarbejdes, såfremt det besluttes, at inkludere fredede bygninger i tilskudsordningen.
Historiske Huse: Der mangler lydhørhed for at sikre kulturarven
Birthe Iuel, direktør, Hitstoriske Huse:
“Ejerne af de historiske huse vil gerne bidrage til den grønne omstilling, ligesom husenes fremtid også i nogen grad sikres, hvis de energioptimeres i det omfang, det kan lade sig gøre. Helt afgørende er det dog, at det gøres på måder, der ikke kompromitterer bevarings- og fredningsværdierne. Det kræver, at myndighederne er villige til at tilpasse de støtteordninger, der er tilgængelige, så også de fredede og bevaringsværdige bygninger bliver tilgodeset. Samtidig vil den slags tilpasninger også være med til at sikre, at den grønne omstilling ikke efterlader os med ødelagte kulturmiljøer og bygninger pakket ind i panser og plade. Derfor er det skuffende at energiminister Dan Jørgensen og hans styrelse ikke er mere lydhøre. Vi fortsætter med at presse på for en række ændringer og fæstner os ved de små åbninger, der trods alt er i ministerens svar.”
Se spørgsmål fra Morten Messerschmidt (DF) og ministerens svar her:
https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/kef/spm/61/svar/1845064/2510870/index.htm
https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/kef/spm/62/svar/1845061/2510864/index.htm
https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/kef/spm/63/svar/1845063/2510868/index.htm
https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/kef/spm/64/svar/1845062/2510866/index.htm