De historiske præstegårde i Danmark er truede, fordi flere og flere menighedsråd ikke føler, at de er forpligtet til at passe på dem. Derfor sælges præstegårde fra eller der søges om nedrivningstilladelse hos kommunerne. Men disse bygninger er en fælles kulturskat og ofte sammen med kirken en del af et lokalt historisk miljø. Desuden er mange af præstegårdene udtryk for en lokal byggeskik, der er unik for det enkelte område.
Præstegårdene i Danmark fortæller mange spændende historier både kulturelt og bygningsmæssigt. Vi har heldigvis en del gamle præstegårde tilbage – deriblandt 150 fredede præstegårdsanlæg i hele landet, som er godt beskyttede, fordi de netop er fredede. Men mange steder er de bevaringsværdige bygninger truede, fordi de kan rives ned, hvis blot kommunen giver tilladelse. Det kan fx være fordi menighedsrådene vil spare penge og mener, at de gamle bygninger ikke er tidssvarende og for krævende at vedligeholde. Det har bl.a. ført til beslutning om nedrivning i Hinge i Midtjylland, Skovlænge på Lolland, Hadsund ved Mariager og Knebel på Djursland, ligesom menighedsrådet i Jyderup netop har ansøgt Holbæk Kommune om at rive længerne til en præstegård ned. Men det er en kortsigtet og historieløs tankegang ifølge Birthe Iuel, formand for Bygningskultur Danmark:
”Præstegårdene er en del af vores fælles kulturarv og som sådan ikke bare noget et menighedsråd bør kunne rive ned efter forgodtbefindende. Ligesom kirken er de gamle præstegårde en del af den lokale historie og stolthed, og vi skal gøre hvad vi kan for at bevare dem. Menighedsrådene har adgang til rådgivning hos Nationalmuseet og Slots- og Kulturstyrelsen om bevaring og istandsættelse og det bør de gøre brug af. Med kåringen af Danmarks Smukkeste Præstegård vil vi gerne sætte fokus på bygningernes skønhed og alsidighed og forhåbentligt skabe en bevidsthed om den historiske værdi, som alle de danske præstegårde repræsenterer. Med konkurrencen vil vi selvfølgelig også fremhæve og hylde de menighedsråd og andre involverede, der stadig arbejder aktivt for at bevare præstegårdene.”
Men det ikke kun menighedsrådene, der har et ansvar. Også kommunerne kan være med til at sikre kulturarven:
”Kommunerne kan, når der er tale om bevaringsværdige bygninger, undlade at give tilladelse til nedrivning. Og derudover sørge for, at præstegårde med kulturhistoriske og arkitektonisk værdi bliver udpeget som bevaringsværdige og indgår i en lokalplan, så de nyder en eller anden form for beskyttelse”, siger Birthe Iuel.
15 præstegårde fra hele landet er med i konkurrencen. Blandt kandidaterne er der to præstegårde, der er blevet solgt fra og derfor nu er på private hænder – men som er bevaret efter alle forskrifter i deres oprindelige arkitektur og byggestil.