Efter en Corona-aflysning af generalforsamlingen sidste år mødtes ejerne af de fredede bygninger til BYFOs generalforsamling på Hverringe Gods ved Kerteminde. Det var et glædeligt gensyn.
Udover generalforsamling bød programmet på både indlæg fra enhedschef Merete Lind Mikkelsen fra Slots- og Kulturstyrelsen, oplæg om historicismen ved Jes Fabricius Møller og rundtur på både Hverringe Centrum for Restaurering og de nærtliggende velbevarede landsbyer Viby og Måle.