Både artiklen i Byens Ejendom og notitsen i Politiken Byrum efterlader læseren med det indtryk, at der er sket en markant forbedring af mulighederne for at undtage de bevaringsværdige bygninger for bygningsreglementets energikrav. Der er dog stort set ikke sket nogen ændring i bestemmelserne – undtagen i enkelte meget sjældne tilfælde.
Fra automatisk til betinget fritagelse
Indtil for få år siden var de fredede og bevaringsværdige bygninger som en absolut regel fritaget for bygningsreglementets energibestemmelser. Det har de ikke været siden 2016, hvor fritagelsen blev betinget af en konkret vurdering af fredningsværdierne for den enkelte fredede bygning, henholdsvis bevaringsværdierne for den enkelte udpegede bevaringsværdige bygning. Og sådan er det stadig.
Fritagelsen havde virkning for ombygninger og ved udskiftninger af bygningsdele.
Ændringer vedrører kun ændret anvendelse
I det ændrede bygningsreglement – BR18 – trådt i kraft 1. januar 2020 er fritagelsesreglerne udvidet til også at omfatte anvendelsesændringer af de fredede og bevaringsværdige bygninger. Altså ændret anvendelse, der i sig selv og uden krav om bygningsmæssige tiltag, medfører et væsentligt større energiforbrug. Det er en lille ændring, der ikke generelt ændrer situationen for de fredede og bevaringsværdige bygninger.
Selv om det er lidt svært at se, hvor ændringen giver konkret mening, skal vi som ejere af fredede og bevaringsværdige bygninger selvfølgelig glæde os over, at BR 18 nu også fritager disse bygninger ved ansøgninger om ændret anvendelse.
Mange bevaringsværdige bygninger er dog ikke dækket af bygningsreglementet
Men at de fredede og bevaringsværdige bygninger kan fritages for energikrav er ikke nyt – sådan har det været siden 2016. Som sagt var dette en markant forringelse af det gamle reglement, hvor de helt automatisk var fritaget. Og den forringelse består altså i det ændrede bygningsreglement.
Derudover er det et stort problem, at de bevaringsværdige bygninger, der ikke er omfattet af en bevarende byplanvedtægt, bevarende lokalplan, tinglyst bevaringsdeklaration, og bygninger der ikke er udpeget i kommuneplanen som bevaringsværdige, eller af kulturministeren er besluttet udpeget som bevaringsværdige i henhold til bygningsfredningsloven, fortsat ikke er omfattet af fritagelsen.
Energikrav truer stadig bevaringsværdierne
Da et endog meget stort antal af Danmarks bedst bevarede bygninger med høj bevaringsværdig ikke er omfattet af BR 18’s ovennævnte definition af bevaringsværdighed, så rammer fritagelsesbestemmelserne ikke skiven.
Kommunernes byggesagsafdelinger kan – og skal – således for disse bygninger stille krav om energitiltag, som fx udvendig isolering af facader etc. uanset at bygningen har høj bevaringsværdi. Historiske Huse finder, at dette repræsenterer et stort problem for ejerne af de bevaringsværdige bygninger og for bevaringen af bygningerne.
Bygningsarven er klimavenlig
Vores ældre historiske huse er pr. definition bæredygtige. Som regel består de af materialer, der er produceret uden brug af fossile brændstoffer og de har måske stået i hundreder af år. Den minimale brug af materialer og et konstant fokus på vedligeholdelse frem for udskiftning af materialer gør, at vores byggede kulturarv er eksemplarisk i klimahenseende. Og husene står tilmed ofte som et værn imod nye og større CO2-udledende byggeprojekter i attraktive centrale byrum.
Derudover udgør de historiske huse en relativt lille del af den samlede bygningsmasse, hvilket betyder, at der er forholdsvis lidt at hente ved en gennemgribende energirenovering af disse huse. Derfor vil vi fortsat arbejde på, at få disse huse absolut fritaget fra Bygningsreglementets energibestemmelser, som de var for et par år siden.