4 ønsker til et nyt folketing fra Historiske Huse

Kommunerne kan ikke klare beskyttelsen af historiske by- og kulturmiljøer alene, og ejerne af fredede og bevaringsværdige bygninger modtager ikke tilstrækkelig økonomisk kompensation for den store indsats, de leverer, skriver Birthe Iuel, præsident i Historiske Huse. Her kommer hun med 4 ønsker til et nyt folketing. Indlægget er også bragt i Politiken Byrum.

 

Dit hus – vores historie

Velholdte historiske by- og bygningsmiljøer skaber lokal identitet og stolthed og dermed vækst og glæde for os alle sammen.

Det er godt nok ejernes bygninger, men det er vores fælles kulturarv. De private ejere betaler gildet, men vi har alle glæde af bygningerne. De meromkostninger, ejerne har ved at istandsætte med respekt for bevaringsværdierne, kommer ikke hjem ved et salg. Til gengæld stiger priserne på de omkringliggende huse, og området tiltrækker flere turister og tilflyttere. Det er allerede dokumenteret i Realdanias undersøgelse Værdien af bygningsarven.

I løbet af den sidste regeringsperiode er alle fredede bygninger blevet registreret, og fredningsloven blevet ændret. Det har ført til et bedre administrationsgrundlag for staten. Men den helt grundlæggende udfordring, de stadigt færre midler til at hjælpe ejerne, er der desværre ikke gjort noget ved.

Derfor står vi nu et kritisk sted, hvor staten opretholder og tilmed skærper kravene til ejerne – men støtter med færre og færre midler, både når det gælder direkte støtte og skattefradrag.

Ja tak til statslige lokalplaner

I forhold til de bevaringsværdige huse er udfordringen, at mange kommuner har meget lidt fokus på området. Ofte nedrives historiske bygninger eller der opføres nybyggeri uden tanke for bygningernes bevaringsværdier eller helheder. Det forringer oplevelsen af de enkelte bygninger og ødelægger de historiske helheder, som for eksempel ligger i de centrale byrum over hele landet.

Vi er derfor på linje med Alex Ahrendtsen (DF), der i indlægget Byrumsfredninger og afstemninger skal sikre historiske byrum understreger behovet for et større nationalt fokus – og en lokal erkendelse af, at de historiske by – og bygningsmiljøer er vækstskabende.

Men lovgivning og pisk skal suppleres med gulerod. Ejerne skal have et økonomisk incitament til at gøre en ekstra indsats med enten fradragsmuligheder eller direkte støtte, og staten må på banen i forhold til de væsentligste bevaringsværdige kulturmiljøer –  gerne med statslige lokalplaner. Kommunerne har haft mange år til at bevise, at de ikke kan løfte opgaven alene.

Nej tak til folkeafstemninger

Derimod er vi uenige med Alex Ahrendtsen i hans forslag om folkeafstemninger i forbindelse med beslutninger vedrørende historiske miljøer.

Det er gratis at prædike og stemme for bevaring, når man ikke selv skal betale regningen, og det er nemt for ildsjæle at piske en stemning op. Politikere og myndigheder skal ikke kunne dække sig ind bag folkeafstemninger, der pålægger ejerne udgifter uden kompensation. I stedet må de folkevalgte tage ansvaret for kulturarven på sig sammen med ejerne og finde midler til at støtte ejerne.

Hvis ikke disse midler kan findes, må man derimod erkende, at kampen for at bevare historiske, bevaringværdige miljøer – særligt uden for de store byer – på sigt er tabt.

4 ønsker til et nyt folketing

Historiske Huse har fire ønsker til det kommende Folketing, der sikrer, at vi i stedet sammen kan vinde den kamp og bevare vores fælles kulturarv:

  1. Flyt fradragsordningen for istandsættelse af fredede bygninger væk fra de ligningsmæssige fradrag og ind i mellemskatten. På den måde øges skatteværdien fra 25 procent til 50 procent. Værdien er faldet støt gennem mange år og er i dag helt utilstrækkelig.
  2. Giv Slots- og Kulturstyrelsen flere direkte støttemidler til uddeling i landdistrikterne, så blandt andre ejere af fredede funktionstømte bygninger kan få en håndsrækning. De direkte støttemidler udgør i dag godt 30 millioner kroner – cirka det samme som for 40 år siden.
  3. Skab et økonomisk incitament til ejerne af de bevaringsværdige bygninger i form af fradrag
  4. Kvalificer kommunernes arbejde med de bevaringsværdige bygninger, gerne med statslige lokalplaner – men kun, hvis der kan findes midler til at støtte ejerne (punkt 3).