Af Louise Skøtt Gadeberg
Det er ikke altid, at de vinduer, der umiddelbart ser værst ud, er de mest reparationskrævende. Selv om malingen skaller og hænger i laser, er vinduets byggetekniske tilstand ikke nødvendigvis kritisk. Træværket kan stadig være i glimrende stand, og mindre rådskader er ikke svære at reparere. Men der bør altid foretages en vurdering af vinduernes tilstand og omfanget af skader, inden reparation og vedligehold påbegyndes, siger arkitekt MAA Tove Lading, INDEHAVER AF Lading arkitekter + konsulenter.
”Hvis der viser sig mange arbejdskrævende skader, kan man overveje at udskifte de gamle vinduer. Men har vinduerne overlevet i mange år, vil de ofte være af god kvalitet – de dårlige er allerede gået til. Så hvis ikke der er omfattende skader, vil vinduerne i reglen være værd at bevare. Drejer det sig om et fredet eller bevaringsværdigt hus, skal man desuden være opmærksom på, at husets originale vinduer passer bedst til bygningen”, siger hun og peger endvidere på, at en løbende indsats potentielt kan spare ejere af gamle huse for unødvendig udskiftning af vinduer.
”Alle store skader er startet som små. Hvis man løbende passer og vedligeholder sine vinduer, slipper man med mindst muligt arbejde og omkostninger”, siger Tove Lading, der er forfatteren bag erfaringsbladet ’Ældre Trævinduer – Vedligehold og istandsættelse’, der er udgivet af Fonden BYG-ERFA.
Fonden BYG-ERFA indsamler, bearbejder og formidler byggetekniske erfaringer fra byggeriets praksis og forskning, og BYG-ERFAs erfaringsblade er en del af “alment teknisk fælleseje”. De er desuden forfattet af eksterne eksperter, samt kvalitetssikret og valideret af BYG-ERFAs Teknikergruppe, der består af 9 eksterne eksperter fra forskning og praksis.
Hvornår er istandsættelse mest optimalt?
Kort sagt skal træet være sundt. Nedbrudt træ kan ikke gøres sundt, men udpint eller udtørret træ kan godt bevares.
Træet skal desuden være tørt inden malebehandling (under 15-18 % fugt).
”Man behøver ikke at totalafrense den gamle maling, men kan nøjes med at fjerne løstsiddende lag og slibe. Bart træ grundes med grundingsolie, hvilket er det væsentligste i træbeskyttelsen. Derfor skal en ekstra grunding prioriteres over et ekstra lag maling”, siger Tove Lading.
Men særlige forhold kan gøre, at man ikke uden videre kan male et vindue.
”Hvis f.eks. et eksisterende malinglag indeholder litopone – et hvidt pigment, der var almindeligt brugt op til omkring 1960’erne – skal vinduet totalafrenses inden ny malebehandling – og det er relativt dyrt. Litoponeholdig maling hæfter dårligt til underlaget, især hvis den udsættes for fugt. Så hvis den gamle maling på vinduet skaller af på hele vinduesrammen og ikke kun i bunden, kan det være en indikation af, at der er brugt maling indeholdende litopone. Sådanne vinduer har ofte mange profileringer, udskæringer, andre fine snedkerdetaljer eller unikke beslag, og derfor kan der istandsættes meget for de omkostninger, der er forbundet med at genskabe tilsvarende detaljer i et nyt vindue”.
Tove Lading tilføjer, at hvis sålbænken er faststøbt til et vindue, der absolut skal udskiftes, bør sålbænken udskiftes samtidig for at undgå skader efter få år, da det er svært at genskabe den originale løsning.
Grundingen er vigtig
Det er ikke det yderste lag maling, kaldet dækmalingen, der er afgørende for, om en malebehandling beskytter træet effektivt. Dækmalingen skal – ud over at være pæn at se på – primært beskytte mod lysets nedbrydning af træværk. Fugt skal forhindres i at trænge ind i træet, og det arbejde ligger i grundingen, forklarer Tove Lading.
Beskyttelse mod fugt og dermed råd og svamp sker ved, at porerne i træets yderste lag mættes med en hærdende olie.
”En dækmaling vil aldrig være 100 procent fugtbestandig, og desværre har fugt lettere ved at trænge ind gennem malingen, end den har ved at slippe ud igen. Derfor er det vigtigt, at der ikke er ”plads” til fugt bag malingen. Det sikres ved at træets porer fyldes med en hærdet grundingsolie”, siger hun.
De fleste grundingsolier på markedet er sammensat af forskellige olier med forskellige egenskaber, der hver især bidrager til at optimere det færdige produkt. Grundingsolier kan være tilsat et opløsningsmiddel (typisk terpentin eller vand, red.), hvilket bidrager til at kunne påføres i tynde lag, der tørrer hurtigere, forklarer Tove Lading.
”Der har været en tradition for at anvende linolie til restaurering af gamle vinduer. Linolie kan være glimrende, men det er ikke et ensartet produkt. Der kan være stor forskel på kvalitet og tørretid. Det er vigtigt, at olien hærder hurtigt, da svampesporer lever glimrende af uhærdet olie, og det er desuden en fordel, hvis grundingsolien er tilsat fungicid (svampedræbende middel), siger Tove Lading og tilføjer:
”Ved en korrekt udført grunding har det mindre betydning, hvilken dækmaling der anvendes, men malingen skal være dækkende og beregnet til udendørs træværk. Det er sjældent maleprodukterne, men næsten altid forkert udførelse eller fejlkonstruktioner, der reducerer holdbarheden”.
Tove Lading oplyser, at der i de senere år er kommet en del nye malingprodukter på markedet, specielt beregnet til vinduer. Bl.a. emulsionsmalinger, som er vandfortyndbare oliemalinger. De er tilsat et stof, der gør olien vandopløselig.
”På samme måde som sennep i en dressing får olie og eddike til at forenes, kan du sige. De fleste af disse malinger er glimrende og nemmere at arbejde med end de gamle oliemalinger. Ved egentlig restaurering bør man dog vælge de gamle oliemalinger, fordi de nye har en lidt anden overflade”.
Læs mere i erfaringsbladet ’Ældre trævinduer – vedligehold og istandsættelse’, der har nummer (21) 01 12 27:
https://byg-erfa.dk/aeldre-traevinduer
Læs også erfaringsbladet ’ Litoponeholdig maling på udvendigt træværk – konsekvenser og afhjælpning’ der har (41) 17 11 22 https://byg-erfa.dk/erfaringsblade?tekst=litopone
Om BYG-ERFA
- Fonden BYG-ERFA indsamler, bearbejder og formidler byggetekniske erfaringer fra byggeriets praksis og forskning.
- BYG-ERFAs erfaringsblade er en del af “alment teknisk fælleseje”. De er forfattet af eksterne eksperter, samt kvalitetssikret og valideret af BYG-ERFAs Teknikergruppe, der består af 9 eksterne eksperter fra forskning og praksis.
- BYG-ERFA har siden 1977 virket efter retningslinjer udstukket af: Molio, Byggeskadefonden, BvB – Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse, Erhvervsstyrelsen, Forsikring & Pension, Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet, BUILD, og Teknologisk Institut.