Dover Castle. Foto: Jake Keup.
Et af de lande der på mange måder har været tvunget til at kæmpe hårdt og professionelt er England. De rå mængder af vedligeholdelseskrævende historiske bygninger, især store slotte og herregårde, har gjort, at man er noget længere fremme med at kommercialisere kulturarven og skabe en stor turistindustri omkring den. I 2015 skønnes kulturarvsturismen at have givet en indtægt på £16,4 mia. i England. Der er så også brugt £9,4 mia. på restaurering og vedligehold af historiske bygninger, hvilket gør området vigtigt for byggesektoren i landet.
I England er ca. 400.000 bygninger fredet (listed) i 3 forskellige kategorier, grade I (af exceptionel interesse), grade II* (mere end særlig vigtig) og Grade II (særlig vigtig). Der skal som udgangspunkt søges om tilladelse til arbejder foretaget på disse bygninger – både ude og inde. Det er lokale myndigheder, der skal give disse tilladelser, men de kan rådføre sig med Historic England, en statsligt støttet national organisation, der vel svarer til vores Kulturstyrelse. Historic England modtager ca. £90 mio. om året og giver meget videre i støtte til bygningerne. En søsterorganisation, English Heritage, tager sig af 400 nationale mindesmærker over hele England – fra Stonehenge til Dover Castle. De modsvarer groft set det der tidligere hed Slots- og Ejendomsstyrelsen herhjemme, som nu er en del af Slots- og Kulturstyrelsen – dog med en afgørende forskel. De får ikke penge direkte fra staten, men driver stederne kommercielt og søger derudover støtte fra fonde og private.
Herudover spiller den private organisation, National Trust, en afgørende rolle for kulturarven. De ejer 775 kilometer kystlinje, 248.000 hektar land og 500 historiske huse, slotte og monumenter. Med 4 mio. betalende medlemmer, donationer samt arv og billetindtægter har organisationen indtægter for omkring £500 mio. årligt og er en massiv magtfaktor inden for turisme og kulturarv. Det tætteste vi kommer på en organisation af den type herhjemme er Realdania – med underafdelingen Realdania By og Byg, der også ejer og udvikler historiske huse samt andre ejendomme.
Hvis man arbejder inden for kulturarv, eller blot interesserer sig for den, kan det anbefales at følge disse engelske organisationer. Deres professionalisme inden for både forretningsudvikling og formidling af kulturarven er ligesom deres store faglighed på kulturarvsområdet, noget vi kan inspireres og lære af. Baggrunden for at de på disse områder er så langt fremme, er desværre også at staten i Storbritannien i høj grad har sluppet en del af ansvaret for kulturarven – en udvikling som vi også ser herhjemme i stigende grad.