Danmark er ved at ødelægge sin ældste, velbevarede kongeborg: Nyborg Slot, der stammer fra Middelalderen. Der er fra Slots- og Kulturstyrelsen i juni måned givet endelig adgang til en direkte ødelæggelse af dette fortidsminde.
Det skriver Catharina Collet, Niels-Knud Liebgott og Frederik Siemssen i et indlæg i Weekendavisen den 2. august. De er alle medlemmer af foreningen Kultur & Arv, der ligesom andre bevaringsforeninger har været stærkt kritiske overfor projektet på Nyborg Slot, som er støttet af både Realdania og A.P. Møller Fonden. Foreningen har også tidligere kritiseret projektet og bl.a. været stærkt kritiske over for Styrelsens dobbeltrolle i sagen, som både ejer og myndighed:
Via den arkitekt, som Styrelsen selv har udvalgt, Lars Juel Thiis, har Styrelsens ene afdeling søgt om byggetilladelse hos to af sine andre afdelinger. Og fået den. Uden at forudsætningerne for denne tilladelse er bredt offentligt diskuteret.
Projektet koster 351 millioner kroner og forventes færdiggjort i 2023. Tanken er at skabe et større løft af formidlingen af borgen. Vestfløjen (også kaldet Kongefløjen) restaureres fra kælder til kvist. Derudover bygges en ny udstillings- og formidlingsfløj, der blandt andet skal indeholde formidlingstiltag, handicapfaciliteter og andre moderne funktioner. Vagttårnet forhøjes, så det igen fremstår som det udsigtstårn, det var engang. Dette kritiseres ligeledes af Kultur & Arv, der mener at tidligere kulturminister Mette Bock (LA), netop har afvist, at man ville bygge ovenpå de gamle mure.
Foreningen mener at projektet i skala og graden af indgriben bryder helt med almindelig praksis:
Projektet kræver gennembrydning og fjernelse af store stykker af granitfundamenter og murværk. Der skal anbringes 60 pæle af jern og 60 pæle af beton i op til 60 centimeter i diameter. De skal støbes 10-12 meter ned i fortidsmindet, og flere pæle vil gennembryde eller komme i direkte kontakt med vigtige arkæologiske levn. To meget store stykker af Christian 3.s ringmursforstærkning skal fjernes med diamantbor for at få plads til nybyggeriet. Det er helt ny praksis fra Slots- og Kulturstyrelsen, at der gives tilladelse til andet end strengt nødvendige, nænsomme ændringer i et fortidsminde.
I et svar i Weekendavisen begrunder direktør for Slots- og Kulturstyrelsen, Jesper Hermansen, behovet for projektet:
Flere af de ændringer, der er foretaget, har med tiden gjort det vanskeligt at forstå Nyborg Slot som det firfløjede forsvarsanlæg, det var, da slottet spillede en afgørende rolle i danmarkshistorien. Det er den formidling, de kommende forandringer vil styrke.
Og han argumenterer for, hvorfor projektet vil formidle den gamle borg bedre:
Når projektet står færdigt, vil de besøgende møde den smukt restaurerede vestfløj, der i den grad trængte til en kærlig hånd, og som – sammen med den nye udstillings- og formidlingsfløj – vil give en klar fornemmelse af et borganlæg. I samspil med ridderturneringspladsen uden for borgområdet og det forhøjede vagttårn, hvor man tydeligt kan skelne mellem den ældste og den nye del af tårnet, vil man få et langt mere umiddelbart og vigtigt indtryk af, hvad anlægget har rummet og betydet gennem tiderne.
Derudover afviser han at offentligheden ikke skulle have været informeret, da der både er afholdt borgermøder og informeret via pressen, og på relevante hjemmesider. I forhold til styrelsen dobbeltrolle siger han:
Jeg er yderst bevidst om, at Slots- og Kulturstyrelsen både har ejeransvar og myndighedsansvar for Nyborg Slot. Det er meget væsentligt for os at holde de to dele af vores ressortområde adskilt, og vi har klare retningslinjer for de respektive roller, vi har, og dem har vi fulgt gennem hele processen.
Læs indlægget “Lusk og Uredelighed” fra Weekendavisen den 2. august
Læs indlægget “Forandring vil styrke formidling” fra Weekendavisen den 2. august