Renoveret landbrugsbygning med respekt for historien

18. dec 2014 – Renover.dk

Ejeren, Slagelse Kommune, gennemførte renoveringen i 2012 med hjælp fra en fond. Ambitionen var at skabe en helt ny funktion, men samtidig beholde historiens vingesus:

“Det har været vigtigt for os i renoveringen at prøve at bevare den stemning, der hele tiden har været. Man skal kunne se, at det har været en staldbygning. Ombygningen har taget højde for både den enkelte bygnings og det samlede anlægs karakter og særlige kvaliteter som tidligere landejendom”, fortæller Michael Käszner fra Slagelse Kommune til Renover.dk. Han har været bygherrerådgiver for kommunen og været med til både at bevare stemningen og bygge videre på den.

Set udefra ligner det nye værksted stadigvæk en landbrugsbygning med de massive mure og få og forholdsvis små vinduer. Men inden i er stedet helt forvandlet med moderne værksteder, arbejdspladser og mødelokaler.

Læs mere på renover.dk