Overgangen fra middelalder til renæssance var dog ikke skarpt markeret. Middelalderlige stiltræk såsom spindeltrapper i trappetårne (modsat ligeløbstrappen) og asymmetriske facadekompositioner var udbredt helt op til ca. 1650. Borgerhuse var næsten altid udført i bindingsværk og havde ofte en gavlkvist. Der findes dog en håndfuld fornemme undtagelser, f.eks. Jens Bangs Stenhus i Aalborg og borgmestergården på Amagertorv i København. Interiørerne præges af mørke farver, gobeliner, kassettelofter i træ, loftsmalerier og panellerede vægge, f.eks. Christian IVs vinterstue på Rosenborg Slot.
Detalje fra Quedens Gaard i Ribe.
Særligt begyndelsen af perioden omkring reformationen i 1536 var præget af politisk uro og krig. Grevens fejde var groft sagt et opgør mellem borgere og bønder på den ene side og adelen på den anden. En form for borgerkrig i Danmark, men med udenlandsk indblanding. Tidens herregårde er præget af disse omstændigheder og er ofte borglignende konstruktioner med voldgrave og vindebroer. Egeskov Slot og Holckenhavn Slot på Fyn samt Rosenholm Slot på Djursland er gode eksempler på dette.
Rosenholm på Djursland
Nogle af periodens mest kendte bygninger havde en enkelt bygherre, nemlig kongen, Chr. 4. Han anlagde hele byer efter renæssancens idealer med lige vinkelrette gader – bl.a. Christianshavn, Christiania (Oslo) og Glückstadt i Holsten. Hans virkelyst og skabertrang har efterladt os med en rig bygningsarv – især i København. Hans kontrafej hører til på bl.a. Børsen, Regensen, Holmens Kirke, Rosenborg Slot, Trinitatis med Rundetårn, dele af Nyboder, Proviantgården og Tøjhuset.
Se stemningsfilm om renæssancen i Danmark
Test din viden om renæssancen og prøv vores quiz
