Rasmus Bjørn og Jeppe Kent på stilladset i Toldbodgade.
Rasmus har arbejdet på nogle af de mest ikoniske fredede ejendomme i Danmark, som Rosenborg, Marmorkirken og Rundetårn, så for ham er det hverdag at håndtere værdifuld kulturarv. På en lofts- og tagrenovering som han er i gang med nu, på et bevaringsværdigt byhus i København, er der ikke så mange krav til f.eks. den indvendige isolering, og der er noget friere rammer. Alligevel betyder det noget at bruge materialer, som passer til huset og kan ånde sammen med de gamle konstruktioner. Derfor er han glad for, at bygherren er gået med på ikke at bruge mineraluld, dampspærre og gipsplader, men i stedet lerpuds, træfiberplade, træfiberisolering og diffusionsåben dug.
Rasmus har ved en tidligere lejlighed udskiftet tømmer i bindingsværksgavlen i Toldbodgade.
“Bygninger bygget af gode materialer, med en god konstruktion og lavet ved godt håndværk er mere og mere sjældne. På en bygning som den her er materialerne udvalgt med omhu, og de teknikker og det håndværk, der er brugt viser tydeligt, at håndværkeren har lagt en stor ære i sit arbejde. Derfor er det en glæde, at få lov til at fortsætte i det spor og vælge de gode løsninger”.
Tagkonstruktion, Falkensteen Buelade.
Rasmus er udlært som tømrer i firmaet N. A. Nielsen og søn og har efterfølgende arbejdet som svend. Det var der, han fik interessen for restaurering og traditionelt håndværk. Han tog et kursus hos Søren Vadstrup på hans bindingsværksgård i Viby på Fyn og startede kort efter på det første hold af restaureringshåndværkere på Center for Bygningsrestaurering i Odense sideløbende med, at han arbejdede hos N. A. Nielsen og Søn. Senere fik han mulighed for at undervise i vinduesrestaurering og opsnøring af specielle tagkonstruktioner på skolen i Odense.
Restaurering af skønvirkelåge på Gotvedsskolen.
Rasmus laver ikke kun restaureringsopgaver, men laver også terasser og carporte samt mere udfordrende større tømmerkonstruktioner som f.eks. den store niveaudelte terasse til Folkemødets Dome i Allinge. Men det er arbejdet med kulturarven, der rigtigt trækker i ham:
“Min tid som naver gav mig en masse erfaring med, hvordan man kan udføre et godt og solidt stykke håndværk med respekt for det traditionelle håndværksfag. Efter at havde rejst gennem det meste af Europa og Skandinavien, drog jeg videre til Østen og Nordafrika for derefter at rejse fra Rusland gennem Mongoliet og Kina for at komme til Japan. Ved at arbejde sig igennem verden på den måde lærer man ting, som man aldrig kunne have lært herhjemme, men som i den grad kan bruges, når man f.eks. skal lave taget på en buelade fra 1862 eller restaurere en skønvirkelåge på Gotvedsskolen. Det er den slags arbejde, der driver mig”.