I Byrummonitor kritiserer formand for Foreningen Hovedstadens Forskønnelse, Mathias Mentze, at man vælger at vedtage et udvandet forslag i stedet for at stå fast, på det udkast fra forvaltningen, som et flertal tidligere havde støttet:
»Det virker, som om der er en indbygget konflikt, hvor man ikke helt kan finde ud af, hvilken vej vi skal gå i København. Jeg savner, at man udover at inddrage altanfirmaer og borgere også inddrager arkitekter og andre faggrupper, som har en viden på det her felt.«
Socialdemokratiets Andreas Keil forsvarer derimod beslutningen, også i Byrummonitor og argumenterer for hvorfor reglerne kun bør gælde for de knap 2000 bygninger med den højeste bevaringsværdi:
»…der er masser af bygninger i save-værdi 3 til 5, som er gamle og smukke, men som stadig kan bevare det flotte udtryk med altaner. Derfor mener vi, at der skal være åbent for at kigge på, om de bygninger kan få en altan, selvfølgelig under forudsætning at altanerne er pæne, passer til bygningen, og at der er symmetri,«
Historiske Huse ønskede stramning mod gaden – men plads til altaner mod gården
Historiske Huse havde indgivet et høringssvar, hvor vi støttede de oprindelige retningslinjer for såvidt angik de bevaringsværdige facader mod gaden. Vi gik tilmed længere ved ikke at anbefale opsætning af altaner mod gaden på bevaringsværdige bygninger i det hele taget. Dette afspejler fx. de regler, der anvendes i Århus Kommune. Derimod opfordrede vi til, at man undlod at stramme reglerne, når det gjaldt altaner i gården:
Erfaringer viser, at nye altaner kan opsættes mod gården, hvor facaderne oftest er enkle og uden dekorationer. Historiske Huse mener derfor ikke, at muligheden for at opsætte altaner mod gården skal begrænses yderligere, men sættes i faste rammer, eksempelvis således at altanprojekter for hver ejendom skal godkendes som et samlet projekt, men kan udføres i etaper. Altanerne bør opsættes i ranker, der ikke gennembryder bygningernes taggesimser og der bør altid søges tilpassede løsninger, som tager hensyn til bygningernes arkitektur, frem for utilpassede standardløsninger. (HHs høringssvar, 4. december 2020).
I det nye forslag blev netop stramningerne mod gården droppet.
Manglende lokalplan
Uanset udfaldet er det mest problematiske ved retningslinjerne, at de netop kun er retningslinjer, fordi Københavns Kommune ikke har lavet en lokalplan for husene. Forvaltningen kan ikke give afslag på altaner med henvisning til retningslinjerne, da afgørelser kræver hjemmel i plan- eller byggeloven. Muligheden for håndhævelse svækkes også af en afgørelse i Byggeklageenheden, som betyder, at det ikke længere er muligt at afslå etablering af altaner af æstetiske grunde, hvis ikke der er hjemmel i en lokalplan (uanset bygningens SAVE-værdi). Fremover kan der alene stilles betingelser for udformning og materialer.
Forvaltningen har selv foreslået en temalokalplan for altaner for at gøre det muligt at håndhæve retningslinjerne. Historiske Huse støtter dette, men mener dog ikke, at det er tilstrækkeligt:
I Historiske Huse ser vi hellere en generel temalokalplan for bevaringsværdige bygninger, der dækker bygninger med høj SAVE-værdi (fx 1-3). Man kan med fordel lade sig inspirere af Frederiksberg Kommunes temalokalplan (228) for bevaringsværdige bygninger med højest bevaringsværdi. En sådan lokalplan ville skabe et bedre og mere ensartet retsgrundlag for både ejere og kommune og sikre, at udvendig istandsættelse og vedligeholdelse og eventuelle ændringer eller ombygninger, også i forbindelse med altanopsætning, sker nænsomt og med respekt for den eksisterende bygnings bevaringsværdier og det omgivende miljø. (HHs høringssvar, 4. december 2020).
Den lokalplan som forvaltningen foreslog blev udarbejdet er tidligere blevet vurderet til at koste ca. 1,5 mio. kroner.
Lær artiklen »Utroligt trist«: Københavns politikere får hård kritik for at droppe altanregler” i Byrummonitor (bag betalingsmur)
Læs Historiske Huses høringssvar
Læs referat af dagsordenspunkt om altaner på Teknik- og Miljøudvalgs-mødet