Kulturarvens elitekommuner

Slots- og Kulturstyrelsen og Realdania har siden 2005 undersøgt betydningen af kulturarv og kulturmiljøer i et omfattende projekt om kulturarv i kommunerne. Sidste del af projektet blev afsluttes med et seminar i Aabenraa i Sønderjylland i sidste uge.

Foto: Aabenraa Kommune.
Hvordan sikrer man liv i bymidten, når butikkerne lukker? Hvordan kan man bruge kulturarven til at sikre landsbyernes overlevelse? Og hvordan kan man ved at skabe ny anvendelse bevare bygninger og bymiljøer?Det er nogle af de spørgsmål, som i alt 16 kommuner har fundet løsninger på i løbet af de seneste 13 år, hvor de har været en del af et projekt om kulturarv i kommunerne, som er blevet gennemført af Slots- og Kulturstyrelsen i samarbejde med foreningen Realdania.

I dag sætter fem kommuner fra det tredje og sidste projekt om kulturarv i kommunerne punktum for tre års arbejde med kulturarv og kulturmiljøer. Det sker på et seminar i Aabenraa i Sønderjylland, hvor kommuner, kulturhistoriske museer og andre med særlig interesse for bygningskulturen i byplanlægningen har mulighed for at dele viden og resultater om arbejdet med at bruge fortidens værdier som løftestang for fremtidig udvikling.

KULTURMINISTER METTE BOCK SIGER:

Jeg har i mange år fulgt kommunernes arbejde med kulturarven, og jeg er imponeret over resultaterne af projektet. Der er ingen tvivl om, at hvis man vil løse nogle af de udfordringer, mange kommuner oplever med butikker, der lukker, og manglende fritids- og kulturtilbud, så kræver det planlægning og fokus på at udnytte de ressourcer, man har. Og kulturarv er en vigtig ressource, der kan skabe værdi både for borgerne og turister fra både ind- og udland, når den bruges aktivt.

Slots- og Kulturstyrelsen og Realdania har gennem årene inviteret alle kommuner i Danmark til at indsende ansøgninger til at medvirke i kulturarvsprojektet. Blandt 38 ansøgninger om at blive kulturarvskommune faldt valget i den sidste runde på Brønderslev Kommune, Vesthimmerlands Kommune, Aabenraa Kommune, Næstved Kommune og Greve Kommune. De fem kommuner har på forskellig vis belyst tre hovedtemaer omkring bevaringsværdige bygninger, bymidtetransformation og aktivering af kulturmiljøer.

ADMINISTRERENDE DIREKTØR I REALDANIA JESPER NYGÅRD SIGER:

Kulturarv er med til at skabe identitet, tilhørsforhold og endda stolthed hos borgerne. Derfor er det vigtigt at løfte og udvikle de potentialer, der findes rundt omkring i landet – både i hovedbyer og landdistrikter. Når kommunerne aktiverer kulturarven som ressource, styrker det den lokale sammenhængskraft og skaber samtidig værdi, der rækker ud over bygrænsen.  Det er spændende at se, hvordan man i de udvalgte kommuner har arbejdet målrettet med vejledning og vedligehold – men også aktualiseret kulturarven gennem formidling og historiefortælling.

Realdania har i rapporten ”Værdien af bygningsarven” dokumenteret, at prisen for bevaringsværdige boliger gennemsnitligt ligger 30 procent over andre boliger i kommunen, og i kulturmiljøer med mange bevaringsværdige bygninger ligger værdien af de øvrige bygninger 13 procent højere end gennemsnittet. Ønsket om at bruge kulturarvens potentiale til værdiskabelse går på den baggrund igen i alle de fem projekter, der er gennemført i perioden 2015 til 2018.