Rapporten viser blandt værdien af en holistisk tilgang, når man måler effekten af kulturarven på beskæftigelse, identitet, regional tiltrækningskraft, kreativitet og innovation, økonomi, klimaændringer, livskvalitet, uddannelse og den social samhørighed.
I rapportens resumé og strategiske henstillinger, opfordres til udarbejdelse af specifikke “kulturarvsindikatorer”, der kan lette og forbedre indsamlingen af statistik, som er afgørende for at støtte de politiske beslutningstagere i evidensbaseret politikudformning. Styregruppen bag rapporten anbefaler også EU-institutionerne og medlemsstaterne på alle myndighedsniveauer, at integrere pleje, beskyttelse og korrekt brug af kulturarv på alle relaterede områder, og at inddrage alle interessenter og civilsamfundet i at udvikle strategier og politikker for kulturarven. Sidst men ikke mindst opfordres til anerkendelse af kulturarvens positive bidrag til regional og lokal bæredygtig udvikling i forbindelse med midtvejsevalueringen af strukturfondene (i 2016-2017) og forberedelse til den næste generation af strukturfonde efter 2020.
Ud over de vigtigste resultater og strategiske anbefalinger, giver rapporten et øjebliksbillede af de aktuelt tilgængelige data fra EU-medlemsstaterne om kulturarvens vidtrækkende betydning. En række cases fra hele Europa viser, hvordan kulturarven har haft positive konsekvenser i forhold til den sociale, økonomiske, miljømæssige og kulturelle sfære.