Projektet på Nyborg Slot skulle koste 351 millioner kroner og forventedes færdiggjort i 2023. Tanken var at skabe et større løft af formidlingen af borgen. Vestfløjen (også kaldet Kongefløjen) er allerede blevet restaureret. Derudover var planen bl.a. en ny udstillings- og formidlingsfløj, der blandt andet skulle indeholde formidlingstiltag, handicapfaciliteter og andre moderne funktioner. Vagttårnet skulle forhøjes, så det igen fremstod som det udsigtstårn, det var engang
Fire klageparter, “Foreningen for Gamle Bygningers Bevaring”, “Kultur & Arv”, “Foreningen for Nyborgs Forskønnelse” og “Europa Nostra Danmark”, havde indbragt sagen for Miljø- og Fødevareklagenævnet . Klagen gik dels på at slottet fik uoprettelige skader og at omfanget ikke blev retfærdiggjort af formidlingspotentialet og dels på at Slots- og Kulturstyrelsen som både ejer og myndighed havde habilitets-problemer.
Miljø- og Fødevareklagenævnet gav ikke klager ret i spørgsmåler omkring inhabilitet, men 4 ud af 7 af nævnets medlemmer mente, at indgrebet fysisk og visuelt var for voldsomt og risikerede at medføre uønsket præcedens-virkning.
Glæde blandt klagerne
En af hovedmændene bag kampen mod projektet var Frederik Siemssen, som i 2018 stiftede foreningen “Kultur & Arv”. På sin Facebook-væg skriver han bl.a.:
Slottet har været fredet i mere end 100 år for netop at sikre det mod tidens luner og fikse idéer. Vi måtte ikke lade stå til. Jeg er stolt og tilfreds over, hvad vi har opnået ved en oplyst og vedholdende indsats med brug af demokratiske midler. Vi har sikret et af vores vigtigste nationale mindesmærker for eftertiden og skånet et af vores fineste voldomkransede købstadsmiljøer.
Erik Vind, formand for Europa Nostra Danmark, udtaler til Byrummonitor:
Europa Nostra er som en af klagerne tilfredse med, at ankemyndigheden har fulgt vores indsigelser, som primært vedrører byggeriets voldsomme format, samt den helt usædvanlige sagsbehandling.
Chok og ærgrelse hos borgmestre og Slots- og Kulturstyrelsen
Projektet har haft opbakning fra skiftende kulturministre, fonde som Realdania og A.P Møller og selvfølgelig et politisk flertal i Nyborg Kommune. Afgørelsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet har fået samtlige fynske borgmestre til at frygte for muligheden for at gennemføre større projekter og i et åbent brev skriver de 10 borgmestre bl.a.:
At et snævert flertal på 4-3 i Miljø- og Fødevareklagenævnet kan lægge et projekt, der nu har været i gang i 10 år(!) med opbakning fra skiftende kulturministre, finansudvalg, staten, eksterne aktører og kommune ned, virker helt ude af proportioner. Og ikke mindst rejser det spørgsmålet om hensigten i lovgivningen er tilgodeset.
Borgmestrene opfordrer til, at man på Christiansborg ser på den eksisterende lovgivning.
I Slots- og Kulturstyrelsen ærgrer man sig over afgørelsen. Modstanden mod projektet mener Enhedschef Merete Lind Mikkelsen bl.a. skyldes en tendens til at musealisere bygninger, der ikke har værdien til det, ligesom hun ikke mener det foreliggende projekt er blevet fremstillet retvisende. Til Byrummonitor siger hun bl.a.:
Der er omhyggeligt udviklet et fint tilpasset projekt, som yderst kvalificeret arkitektonisk og materialemæssigt indgik i en relation med de eksisterende historiske bygninger på stedet. Der var også taget alle hensyn til de arkæologiske spor på stedet med en lang række sonderende undersøgelser, så vi sikrede os, at ruinerne blev bevaret.
Læs afgørelsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet
Hør indslag i Kulturen på P1 med bl.a. Merete Lind Mikkelsen og Frederik Siemssen
Læs indlægget “Hvad kan vi lære af Nyborg-sagen” af Jep Loft, formand for Arkitekturoprøret