Klægager blev bygget i 1857. I dag bor Christian og Ruth Lorenzen på gården, hvor grise og andre dyr er skiftet ud med gæster, idet parret driver en velbesøgt Bed & Breakfast. Christian Lorenzen er sjette generation, der bor på slægtsgården – hans forfædre var marskbønder og byggede gården i vestslesvigsk byggestil i 1857, dvs. med mursten, fire længer og stråtag. Gården har i 2005 gennemgået en meget omfattende og imponerende restaurering og bl.a. fået sit stråtag tilbage. Den har en fin og rytmisk stuehusfacade med en række af stynede lindetræer foran. Gårdanlægget er synligt på lang afstand. Gården er ikke fredet, men har høj bevaringsværdi. Ud over Bed & Breakfast er der på gården en masse aktiviteter med udgangspunkt i lokal historie og natur. Klægager er en gammel såkaldt ”digegrevegård” fordi gårdens seneste beboer og hans far før ham – ud over at drive landbrug – havde titel af Digegreve, var formand for digelaget og havde til opgave at passe diget.
En værdig vinder
”I vores øjne er alle 15 kandidater vindere, fordi de alle på hver deres unikke måde er repræsentanter for historisk bygningskultur – og med ejere der har lagt oceaner af kræfter og penge i at bevare dem. Men danskerne har stemt og Klægager er afgjort en værdig vinder af konkurrencen – og en fantastisk repræsentant for Sønderjylland og for den vestslesvigske murede byggeskik,” Birthe Iuel, formand for Bygningskultur Danmark. Hun fortsætter:
”At der samtidig er tale om en gård, der ikke er fredet, viser hvor mange bygninger, vi skal passe på og også at kommunerne har et stort ansvar for at holde øje med bygningskulturen rundt omkring i landet. Og så er gården et meget fint eksempel på grundmuret arkitektur og på hvor smukt man kan gennemføre en restaurering – og den kæmpe forskel det gør at genetablere det oprindelige smukke stråtag.”
Bygningskultur Danmark afholdt konkurrencen for at sætte fokus på den klassiske stråtækte bondegård, som i disse år er stærkt truet. Som bygningstype er fx den firelængede stråtækte gård arketypisk dansk og findes – bortset fra nogle få i Sydsverige, Nordtyskland og Holland – næsten kun her i landet. Bygningerne er det helt afgørende vidnesbyrd om vores fortid som landbrugsnation og har dannet rammen for mange af vores bedsteforældres barndom.
På Klægager er Ruth og Christian Lorenzen glade for, at deres livsværk nu også har fået den fornemme titel som Danmarks Smukkeste Bondegård:
”Vi var oppe imod gode konkurrenter, og vi har stor respekt for alle de nominerede i konkurrencen. Vi ved af personlig erfaring, at det er et stort arbejde at vedligeholde en gammel bondegård. Det er ikke noget, man kommer sovende til, og vi har også investeret både penge og knofedt i gården. Det var en stor anerkendelse at blive nomineret i konkurrencen, og det er en endnu større ære at løbe med titlen Danmarks Smukkeste Bondegård. Vi skylder en stor tak til hele lokalsamfundet og vores kunder og netværk, som har bakket os op og stemt på os,” siger Ruth Lorenzen.
Alle danskere har kunnet stemme online på deres favorit på og det har omkring 4.500 gjort. For at undgå snyd har man kun kunnet afgive én stemme pr. IP-adresse (husstand, firma eller lign.).
Plakette og træ i præmie
Som præmie får Klægager et træ som skal plantes i haven ved en senere højtidelighed, hvor der også sættes en plakette op.
Sådan fordelte stemmerne sig:
- Klægager, Bredebro: 22%
- Bent Madsens Gård, Haarby: 17%
- Rødegård, Hørve: 9%
- Bregnebjerggård, Borup: 7%
- Viby Bygade 12, Mesinge: 7%
- Grønne Mølle, Ullerslev: 6%
- Hjerritsdal Mølle, Hobro: 6%
- Bankgaarden, Ulfborg: 5%
- Vesemosegaard, Glamsbjerg: 4%
- Mette Banks gård, Ulfborg: 4%
- Kærgårdshof, Tønder: 3%
- Villumgård, Glamsbjerg: 3%
- Bukkehøjgård, Roskilde: 3%
- Kongshøjgård, Haarby: 2%
- Skovly, Præstø:2%