Hvorfor “Danmarks Smukkeste Bondegård”?

Den klassiske bondegård er en indgroet del af Danmarks brand og identitet og præger opfattelsen af Danmark i udlandet. Bondegårdsidyllen er med til at sælge os i udlandet og tiltrække turister. Men udviklingen har været hård ved disse gårde. Strukturforandringer i landbruget og større og større maskiner har gjort dem overflødige i landbruget og det har ført til forfald og nedrivning. Da der var flest af de firlængede, stråtækte gårde var der ca. 8000 bare på Fyn – i dag er der under 100 tilbage. Bygningskultur Danmark kårede landets smukkeste bondegård for at sætte fokus på en truet kulturarv og hylde de folk, der slås for at bevare de sidste gårde.

Birthe Iuel, Bygningskultur Danmark:

”De traditionelle bondegårde er en afgørende del af mange af de landsbymiljøer vi sætter pris på og som er væsentlige for forståelsen af vores landbohistorie. Marskegnens store rødstensgårde, de stormomsuste klitgårde på vestkysten, velholdte og farverige bindingsværksgårde på Fyn og smukke stråtagsgårde med fine håndsværksdetaljer på Sjælland. Vi vil gerne slå et slag for værdien af disse steder og det store arbejde som ejere og ildsjæle lægger i at bevare dem. For en firelænget stråtagsgård løber de årlige udgifter alene til tag og forsikring gerne op i 100.000 kr. Dem der lægger de penge er jo hverdagshelte i vores bog.”

Som bygningstype er den firelængede stråtækte gård arketypisk dansk og findes næsten kun her i landet. Der er dog få i Sydsverige, Nordtyskland og Holland. Bygningerne er det helt afgørende vidnesbyrd om vores fortid som landbrugsnation og har dannet rammen for mange af vores bedsteforældres barndom.

Birthe Iuel, Bygningskultur Danmark:

”I lyset af de omkostninger og de håndværksmæssige kundskaber, der er forbundet med at vedligeholde en firelænget gård med stråtag, kræver det passionerede ildsjæle, hvis de tilbageværende gårde med fire længer og stråtag skal bevares mange år endnu. Derfor vil vi gerne skærpe opmærksomheden om gårdenes historiske og kulturelle værdier og samtidig hylde ejerne for deres indsats. Vi risikerer, at den klassiske danske gård kun kan ses på frilandsmuseet eller i historiebøgerne, hvis ikke vi i fælleskab passer på dem”.

I konkurrencen deltog 15 gårde fra hele landet. Nogle af dem er fredede og kan kun nedrives efter en affredning, mens andre er bevaringsværdige og under kommunernes beskyttelse. Gårdene er generelt kendetegnet ved, at de ikke længere er i drift som landbrug. Det har på den ene side reddet dem, men har modsat også gjort dem sårbare, da driftsbygningerne ofte er tømt for funktion og der mangler indtægter fra jorden til vedligehold af anlæggene.

Torben Lindegaard, formand for Foreningen Straatag:

”At den stråtækte bygningskultur er under voldsomt pres er ikke tomme ord, og skal vi i Danmark også om 10 år kunne glæde os over synet af disse smukke huse, som er uløseligt forbundet med det danske landskab, skal der hjælp til. Der er gået mange penge til byfornyelse i Danmark. For en brøkdel af de midler kunne man give en håndsrækning til ”landbevarelse”, der ville gøre en kæmpe forskel og være med til at sikre en helt afgørende del af vores kulturarv. Det har man været meget bedre til i lande som Holland og England end man er herhjemme”.

Se resultatet af afstemningen