Af Jens Kirkegaard – Arkitekt
Nedenstående indlæg er bragt på SN.DK den 3. maj 2014.
Helsingør: Husrækken Lappen stammer tilbage fra 1700 tallet, og er gennem de sidste 150 – 200 år ombyget flere gange. Husrækken var stærkt nedslidt i 60’erne, og byrådet ville dengang nedrive husrækken. Helsingørs ønske om at fjerne dette originale kulturmiljø overfor lystslottet vakte imidlertid national bevågenhed.
Boligministeriets “Kommitterede i Byplansager” blev af ministeriet sat på jobbet, for at sikre bebyggelsen mod den ønskede nedrivning. Det betød en sidste, stor ombygning af husrækken først i 1970erne, der med alle autoriteters velsignelse gjorde de mange ejendomme til nutidige boliger. Der blev samtidigt gennemført en fredning af bygningerne.
Ligesom det fredede slots mur fra 1660erne blevet ombygget i 1922, blev også vaserne på muren nyhugget i 1988 og enkelte af de mest rådne huse i Lappen rekonstrueret i 70erne. Det skete samtidigt med, at hovedparten af husrækkens i alt 16 ejendomme blev fredet som et samlet kulturmiljø.
Disse 70 moderniseringer har i dag resulteret i, at Kulturministeriet nu anbefaler Det Særlige Bygningssyn at udtage en række huse i Lappen af fredningslisten. De unge arkitekter fra ministeriet har desværre kun set på de enkelte ejendomme konstateret, at 1700-tallets ruminddelinger ikke mere er til stede, ofte med et lejligheds mål på 22 kvadrat alen for blot at nævne et enkelt eksempel.
Det manglende ministerielle helhedssyn på det unikke sammenhæng mellem Slottet, slotshaven, Muren og husrækken Lappen med de 16 fredede huse bør medføre, at Byrådet indsender en samlet politisk protest til Det Særlige Bygningssyn. Man bør bede om, at “Det særlige Byggesyn” anlægger et helhedssyn ud fra en sammenhæng i kulturmiljøet, hvor også en nutidig bygningshistorie kan indgå som et parameter, der er væsentligt for en bygningsfredning.
Det samme synspunkt kan også anvendes i forbindelse med udtagelsen af Buxtehudes Hus. På trods af, at chefen for bygningsfredningen, arkitekt Mogens Morgen har anvist den sidste ombygning af dette kulturmiljø, betragtes huset som et sted, der “mangler originalitet”.
Når jeg anbefaler, at det bliver byrådet, der overfor Det Særlige Bygningssyn tilkendegiver sine holdninger, er det fordi KL netop er repræsenteret i “Synet”, og det kan have en politisk særlig vægt, at det ikke “kun” er en forvaltning, som giver udtryk for holdninger.
Det er helt nødvendigt, at der i Helsingør Kommune bliver taget hensyn til en række sammenhængende kulturmiljøer, når der laves ministerielle analyser om sikring af fredninger. Det må ske ud fra et lokalt helhedssyn i stedet for, som tilfældet er i de aktuelle sager, ud fra en analyse af enkeltejendomme. Eksempelvis som i tilfældet Marienlyst Slot og Lappen, Bøssemager kvarteret i Hellebæk og Romerhusene.
Skrevet den 13.05.14