Med loven om, at forbyde dobbeltuddannelse som folketinget vedtog mandag d.19.december 2016 som en særlig julegave til den danske ungdom har regeringen udvist manglende klogskab og forringet uddannelsesmulighederne. En af hjørnestenene i den danske velfærdsmodel, som visionære politikere som Viggo Kampmand og Jens Otto Krag skabte grundlaget for i 1950’erne, – det er rigtig trist. Det er ikke blot hul i hovedet, men også rablende uigennemtænkt, jeg føler virkelig med Søren Pind der har arvet dette vanvittige forslag fra sin forgænger.
Indenfor byggeriet får det konsekvenser for håndværkerne. Murerfaget har for et eksempel, gennem generationer set det som en god mulighed for at tage en videreuddannelse ved at lægge bygningskonstruktøruddannelsen til svendebrevet og afslutte forløbet med at uddanne sig til arkitekt. Det er nu ikke længere muligt, med mindre man undlader at gennemføre den afsluttende eksamen som bygningskonstruktør (professionsbachelor). Det har vel aldrig været ideen med at tage en uddannelse, at undlade at få det endelige eksamensbevis, blot for at sikre sig at kunne komme videre med sin uddannelse og blive klogere. Hvem i al verden har dog fundet på det?
Bygningskonstruktøruddannelsen har bygningskonstruktion, administration og byggeledelse som det primære fokusområde og arkitektuddannelsen drejer sig om at skabe arkitektonisk kvalitet i det byggede miljø, indtænke sociale og funktionelle dimensioner samt holde fokus på bevarelse af fortidens huse. Alt sammen discipliner håndværkere gennem årene har følt sig tiltrukket af og samfundet nydt godt af. Det er så slut nu.
Mange af de bygningsværker der beriger vores tilværelse er skabt af arkitekter med stor sans for arkitonisk kvalitet og konstruktiv forståelse. I en tid med stigende interesse for arkitektur, håndværk og huse bygget af gode solide konstruktioner virker det helt absurd at fremtidens arkitekter ikke også må have en baggrund som bygningskonstruktør.
Efter min mening er loven generelt rablende skør og visionære politikere burde have stemt den ned.
Og skulle der have opstået problemer med finansieringen, ja så kunne Skat vel have spædet til ved at begynde at opkræve de penge de har ”glemt” at opkræve eller sendt ud af landet.
Søren Bøgh, Fredensborg
Efterskrift – den 1. februar 2017:
Så blev det løst.
En skråsikker uddannelses- og forskningsminister Søren Pind har fortalt den danske ungdom, at regeringen har løst problemerne med uddannelsesloftet. Med eksamensbeviset i hånden som f.eks. bygningskonstruktør skal man bare vente 6 år før man kan søge ind på arkitektuddannelsen.
Først tager man en håndværkeruddannelse den vare næsten 4 år, så læser man til bygningskonstruktør det vare endnu næsten 4 år, så skal man vente 6 år på sit drømmestudie som arkitekt der så tager 6 år. Lad os nu antage at man dropper ud af 9. Klasse som 16årig, så har man nået sit uddannelsesmål ca. 20 år efter i en alder af 36. Man tør næsten slet ikke tænke på hvis man krydrer forløbet med en studentereksamen før sin håndværksuddannelse, så nærmer man sig de 40 år inden man er færdig. Det næste bliver vel så et forslag om, at hæve pensionsalderen for akademikere til 85 år hvis samfundet skal have lidt glæde af deres viden.
Ja men har regeringen mon gjort sig nogen forestilling om, at deres nye forslag afhjælper problemet. Efter min mening er det en håbløs lappeløsning der udelukkende er skabt i håbet om, at den 6årige venteperiode kan generere skatteindtægter. Samfundet får med denne halvhjertede løsning i fremtiden ikke mange, om nogen, arkitekter med en uddannelse som bygningskonstruktør og noget lignende gør sig vel gældende for andre studier.
Søren Bøgh, Fredensborg