Lovændringen er i høj grad foranlediget af det storstilede projekt på Nyborg Slot, der strandede efter at Miljø- og Fødevareklagenævnet gav flere klagere medhold i at indgrebet fysisk og visuelt var for voldsomt i forhold til formidlingsgevinsten. I lovudkastet gives der således mulighed for, at der på fortidsminder “undtagelsesvist kan gives dispensation til mere omfattende visuelle og fysiske ændringer end efter hidtidig praksis, hvis disse ændringer vurderes ekstraordinært at understøtte fortidsmindets formidling og tilgængelighed”.
Historiske Huse skriver dog i høringssvaretat, at man så vidt muligt bør placere tilbygninger og større bygninger på afstand af fx ruiner på fortidsmindet, så disse stadig kan opleves i sin helhed, sådan som det fx så overbevisende er gjort på Hammershus Slotsruin. Og at man ligeledes tilstræber proportionalitet både mellem tilføjelser og fortidsminde og mellem indgrebets omfang og de gevinster, der opnås i forhold til formidling og tilgængelighed, ligesom man bør tilstræbe reversibilitet.
Samtidig anbefaler Historiske Huse, at der forud for dispensation af mere omfattende karakter bør udarbejdes en værdibaseret fredningsbeskrivelse, hvor det fremgår, hvor værdifuld det pågældende fortidsminde er. Som det er nu, forekommer alle fortidsminder at være lige værdifulde og bliver også opfattet og administreret som sådan.
Dispensation på bebyggede fortidsminder med blandt andet privat beboelse
Gennem mange tusind år har langt de fleste ejere passet på fortidsminderne – længe inden der kom en fortidsmindelovgivning. Derfor er det også glædeligt, at der i lovforslaget åbnes op for større fleksibilitet ved bl.a. at indsætte en bemyndigelsesbestemmelse til kulturministeren til at fastsætte nærmere regler om ændringer af underordnet betydning, hvor der ikke skal søges om dispensation, for at muliggøre “nutidig, etableret anvendelse.”
Hvor ejere tidligere har fået forbud mod at stille en havebænk eller en trampolin på egen jord – også på steder, hvor der ikke er offentlig adgang – kan man nu forhåbentlig som ejer se frem mod en mere lempelig behandling. Historiske Huse ønsker særligt en lempet administration af privatejede bebyggede voldsteder (efter 1536, evt. 1660), der anvendes til beboelse, hvortil offentligheden ikke har adgang. HH ønsker, at der i administrationen af disse voldsteder efter individuel vurdering gives mulighed for opsætning af lette konstruktioner samt flisebelagte terrasser. Tilladelserne kan evt. gives som tidsbegrænsede tilladelser.
Oprettelse af kulturarvsafdeling i Miljø- og Fødevareklagenævnet
Historiske Huse støtter derudover oprettelsen af en kulturarvsafdeling i Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvor klagesagerne angående fortidsminder behandles med deltagelse af to sagkyndige med såvel arkæologiske som bygningsarkæologiske fagkompetencer og indsigt i såvel Museumsloven som Bygningsfredningsloven. Der er klart et behov for at styrke kulturarvskompetencerne i denne uafhængige domstolslignende klageinstans.
BYFO (Historiske Huse) er nævn i lovforslagets §4 stk. 9 som indstillingsberettiget til denne kulturarvafdeling sammen med Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer, Bygherreforeningen og Landdistrikternes Fællesråd. I høringssvaret skriver Historiske Huse: Da BYFO, Historiske Huse, Landbrug og Fødevarer, samt Dansk Skovforening tilsammen repræsenterer og har det daglige ansvar for størsteparten af landets 32.000 synlige fortidsminder, foreslår HH, at disse tre foreninger sammen med Landdistrikternes Fællesråd i forening indstiller tre kandidater, idet disse organisationer repræsenterer et brugerhensyn.
Læs Historiske Huses høringssvar:
Høring over forslag til lov om ændring af museumsloven og fortidsmindeomraadet