Kan man bo i en gammel hestestald? Ja – det kan man faktisk godt. Søgård Hovedgård på Langeland af E+N Arkitektur er blevet opdateret med indbyggede “træbokse” inden for den eksisterende bygnings rammer. Foto: E+N Arkitektur A/S.
Historiske bygninger med en særlig betydning, specielle arkitektoniske eller byggetekniske kvaliteter kan overleve gennem generationer og stadig danne rammerne om vores hverdag.
Det gælder også de mange bygninger der findes i landområderne. Det er herregårde, gårde med driftsbygninger, husmandssteder, lader, længehuse, stalde, mejerier og møller.
Et omskifteligt liv
Det er en bygningskultur der har levet et mere omskifteligt liv. Tilgangen til bygningerne har været anderledes jordnær, nøjsom og opfindsom end når det f.eks. gælder landsbykirker og offentlige bygninger på landet. De har ofte været påvirket af store indgreb eller lange perioder med misligholdelse.
Paradoksalt nok er mange af de uhensigtsmæssige ændringer i tidens løb sket i bæredygtighedens navn, og i et forsøg på at opgradere bygningerne til tidens standarder eller ønsket om ”vedligeholdelsesfri” løsninger. Listen med eksempler på uheldige løsninger er lang og indeholder mange fra nyere tid: Termoruder fra 70’erne, solcellepaneler fra det seneste årti og ikke mindst en stigende anvendelse af hvad-der-nu-lige-findes på det lokale byggemarked.
Et kærkomment alternativ til ”brug og smid væk”
Heldigvis har mådeholdet også holdt hånden under mange af bygningerne, og der vil, på trods af modgang, oftest være en stor mængde af æstetiske og historiske værdier som med kvalificeret bistand kan afdækkes, raffineres og bringes med videre. Det er et kærkomment alternativ til ”brug og smid væk”.
Historiske bygninger kan gennem vedligehold, om- eller tilbygninger bringes med videre ind i fremtiden som en fortsat ressource.
En grundig analyse af bygningens historie og værdierne skaber forståelse og grundlag for udviklingen af de fremtidige løsninger. Om en nænsom istandsættelse er nok, eller om der skal et større kvalificeret indgreb til, afgør analyserne i balance med de nye ønsker til benyttelsen. Og netop benyttelsen – altså hvad bygningen skal bruges til – er altafgørende. For med den følger livet og dermed vedligeholdelsen.
Dette er et sammendrag fra bloggen Renovering på dagsordenen af Jesper Backs artikel ”(Gen)brug kulturarven – men pas på værdierne” i magasinet BYG – Bæredygtigt byggeri nr. 1 2016 / Arkitektens Forlag.