Fugtsikker energirenovering

Fugtsikker energirenovering af bevaringsværdige murede ydervægge – praktiske anbefalinger til ejere af historiske huse.

Energirenovering af historiske og fredede bygninger kan være en vanskelig opgave, idet man optimalt skal balancere mellem at forbedre energieffektiviteten og bevare bygningens æstetiske og kulturelle værdi. Indvendig efterisolering af murede yder- vægge er ofte den eneste isoleringsløsning, når man ønsker at bevare bygningens oprindelige udseende.

I et samarbejde mellem BUILD ved Aalborg Universitet, DTU og ERIK Arkitekter er der netop afsluttet et omfattende forskningsprojekt, der belyser de forskellige forhold, der skal tages højde for i en fugtsikker energirenovering. Her deler projektlederen, forskningschef Ruut Peuhkuri, fra BUILD nogle af de centrale budskaber for indvendig efterisolering under danske forhold.

Behovet for danske erfaringer

Forskningsprojektet Fugtsikker energirenovering af bevaringsværdige murede ydervægge blev sat i verden som en opfølgning på et større europæisk forsknings- projekt, RIBuild. Det storstilede europæiske projekt havde nemlig tydeliggjort, hvor nødvendige lokale, danske erfaringer er for at kunne præsentere brugbare retningslinjer og råd til danske husejere – retningslinjer der er specifikt tilpasset det danske klima og dansk byggestil. Der blev derfor fokuseret på at indsamle og analysere data fra en række danske bygninger med primært fokus på ydeevnen af forskellige isoleringssystemer – især i forhold til fugtsikkerhed for massivt murværk.

Forskningsarbejdet blev påbegyndt i 2017, og siden da har forskergruppen udført forsøg og samlet resultater fra en række demonstrationsprojekter, hvor forskellige soleringssystemer er blevet af prøvet på forskellige bygninger – herunder bygninger fra 1800-tallet – der er repræsentative for dansk byggeskik. Væggenes tilstand og isoleringens påvirkning blev nøje overvåget og dokumenteret for at sikre pålidelige og brugbare resultater, der nu er struktureret således, at de bliver anvendelige for bl.a. boligejere, der skal finde information om forskellige isoleringssystemer.

Væsentligste Resultater

Konklusionerne fra forskningsprojektet er udformet som praktiske retningslinjer, som kan bruges, når der overvejes indvendig efterisolering af bevaringsværdigt murværk. I disse retningslinjer er der lagt vægt på, at en række betingelser skal være opfyldt, samt at der altid opereres med en vis risiko. Retningslinjerne giver udtryk for omfanget af denne risiko, som kan være lav, middel eller høj. Risikoen er afhængig af murtypen, orientering af facaden, fugtbelastnings- klassen og isoleringssystemet.

En af de afgørende indsigter er betydningen af murværkets tilstand før isoleringsarbejdet påbegyndes.

”Murværk, der er i dårlig stand, er ikke velegnet til indvendig efterisolering, da isoleringen kan forværre fugtproblemerne, eftersom opstigende grundfugt og slagregn dårligt kan tørre ud igen. Derfor skal man starte med at renovere murværket, især fugerne, samt afhjælpe opstigende grundfugt,” forklarer Peuhkuri.

Her skal det også pointeres, at jo tykkere muren er, desto bedre fungerer indvendig efterisolering. For eksempel er bindingsværk som regel tyndt og utæt for slagregn, hvilket gør det problematisk at isolere indvendigt. Derfor frarådes det som udgangspunkt at bruge indvendig efterisolering på bindingsværksbygninger.

Derudover er valget af isoleringsmateriale afhængig af både fugtigheden indendørs og orientering af facaden. Skumplastmaterialer har en god isoleringsevne, men kan være problematiske især på facader, der vender mod sydvest og som derfor er mest udsat for regn og sol. Deres tætte struktur kan forhindre udtørringen af murværk og føre til fugtrelaterede problemer. Forskerne anbefaler i stedet kapillaraktive mineralske isoleringsplader, som er i stand til at fjerne fugten og derfor kan reducere risikoen for fugtskader betydeligt, hvis de anvendes korrekt. I facader som ikke er udsat for sol eller regn, er de diffusionstætte systemer ofte et fugtsikkert valg.

Det er også vigtigt at overveje mængden af isolering. Det er ikke nødvendigt med store isoleringstykkelser for at opnå en mærkbar energibesparelse.

”Selv en moderat mængde isolering kan reducere kuldenedfald og forbedre den termiske komfort indendørs, uden at ændre bygningens ydre. Dette er særlig vigtigt for historiske bygninger, hvor det primære formål er at bevare bygningen,” fortæller Peuhkuri.

Forskningsprojektet har samtidig også givet indsigt i, hvordan man bedst forbereder murene til isolering. Det er altafgørende, at muren bliver grundigt renset for organiske materialer og rester, inden isoleringen monteres. Hvis disse rester ikke fjernes, kan der dannes grobund for skimmel, fordi muren bliver koldere efter at den indvendige isolering er sat op. Dette gælder især på de øverste etager i ældre byggeri, hvor væggene typisk er tyndere og mere sårbare.

Afslutningsvis anbefaler Peuhkuri, at alle, der overvejer indvendig efterisolering, starter med en grundig professionel evaluering af bygningens tilstand. Det er vigtigt at sikre, at muren er i god stand, og at den kan modstå de ændringer, som isoleringen vil medføre. Anvendelse af de korrekte materialer og metoder er afgørende for at undgå fremtidige fugt- og skimmelproblemer.

Resultaterne og detaljerede anbefalinger fra det omfattende forskningsprojekt er tilgængelige på hjemmesiden indvendig- efterisolering.dk

Af: Birgitte Klahn, nord A/S