De fredede driftsbygninger er en klods om benet

En spørgeskemaundersøgelse udført blandt BYFOs medlemmer har kortlagt udfordringerne ved de fredede, ubenyttede bygninger. Særligt én bygningstype volder problemer for ejerne.

Driftsbygning v. Brahetrolleborg
Det har længe været vort indtryk, at en del fredede bygninger – særligt i landdistrikterne – ikke bliver brugt og er tømt for funktion. Derfor gennemførte BYFO en spørgeskemaundersøgelse blandt foreningens medlemmer. Formålet med undersøgelsen var at afdække, hvilke udfordringer ejerne har med fredede bygninger, de ikke kan finde anvendelse til.

BYFO gennemførte i starten af 2016 en digital spørgeskemaundersøgelse blandt foreningens medlemmer. Alle medlemmer fik et personligt brev, hvori de blev opfordret til at deltage, såfremt de havde en fredet ejendom, de ikke benyttede.

Små hundrede medlemmer deltog, og på baggrund af deres svar kan vi konkludere følgende:

  • De tomme bygninger er beliggende i både bymæssig sammenhæng og i det åbne land med en fordeling på 44% i førstnævnte og 56 % i sidstnævnte.
  • Én bygningstype står klart frem som den mest udfordrede. Over halvdelen af de adspurgte (56 %) har udfordringer med at finde anvendelse til de fredede avls- og driftsbygninger på landbrugsejendomme. Dette begrundet i lovgivningens restriktioner ifht. muligheden for ombygning og optimering til nutidige drifts- og boligforhold.
  • En af de største barrierer for at få de tomme bygninger i brug er økonomi. Ca. halvdelen beretter, at der hverken er økonomi til at istandsætte bygningen eller til at ændre til ny funktion.

Flere deltagere benyttede lejligheden til at kommentere på udfordringen. Dette er et uddrag:

I dette tilfælde udgør de ubenyttede bygninger avlsbygningerne på en firlænget gård. Med deres beskaffenhed (mangel på vinduer og yderst begrænsede adgangsforhold mm.) kan de ikke umiddelbart anvendes til noget som helst. Alligevel repræsenterer de halvdelen af ejendommens samlede vedligeholdsbudget. Som ejer vil det være ønskeligt at støtteordninger til den salgs bygninger gøres tæt på udgiftsneutrale for ejeren (gårdejer, Fyn).

Det ville være dejligt med hjælp til ny funktion – både rådgivning, inspiration og – ikke mindst økonomi. Ny udnyttelse kunne blive et enormt aktiv for egnen, turismen og for gården og være med til at sikre dens fremtid som en del af egnens kulturhistorie og en attraktiv del af egnens udvikling, bla. i forhold til turisme og til at få flere til at bo på landet evt. skabe nye arbejdspladser (ejer af drifts-og avlsbygning, Nordjylland).

Der er for mange tomme fredede bygninger på landet, som idag og i fremtiden aldrig vil kunne istandsættes, med en rentabel og bæredygtig økonomi. Der er desværre ikke nok milliardærer, som kan øse penge i disse bygninger uden nogensinde at behøve et afkast. Enten må ambitionsniveauet ifht. tilskud fra Slots- og Kulturstyrelsen hæves væsentligt, og ellers må bygningerne rives ned. Hverken ejeren af disse bygninger, eller de lokalsamfund hvori bygningerne ligger, er tjent med disse skæmmende bygninger i forfald (godsejer, Sydsjælland).

Undersøgelsen har endnu en gang fortalt os, at de fredede, ubenyttede bygninger er – og bliver – en udfordring, som vi som samfund skal tage seriøst. Sekretariatet arbejder derfor videre for at skabe opmærksomhed omkring dette.