Fajancefrise af 4600 kakler stråler igen

I 1879-81 blev den første københavnske handelsskole opført. I dag huser stedet Niels Brocks internationale gymnasium. De sidste mange uger har to af facaderne været skjult bag stillads. Nu er det tid til tæppefald. Den smukke fajancefrise øverst oppe kan endelig endelig ses i al sin storslåede skønhed. Nationalmuseets konservatorer har afrenset frisen, som oprindeligt var en gave fra fajancefabrikken Aluminia.

Frisen samt portrætmedaljoner med Bertel Thorvaldsen og H.C. Ørsted.

I sidste halvdel af 1800-tallet var dansk håndværk og handel i betydelig vækst, og det gav især i perioden 1880-90 anledning til etablering af tekniske skoler og handelsskoler over hele landet. Med Næringsloven fra 1857 ophørte de følgende år laugenes indflydelse på håndværk og handel, og det førte til vækst – ikke mindst i byerne. De gode tider for handel og håndværk stimulerede tankerne om målrettede erhvervsuddannelser. I 1870’erne tog industrialiseringen fat, og der opstod yderligere behov for veluddannet arbejdskraft.

Samtidigt sprængte det gamle København fra midten af 1800-tallet sine rammer. Byens volde forsvandt, byportene blev revet ned, og fra 1870’erne bebyggedes de nye kvarterer ude på broerne i voldsomt tempo. Desuden havde Københavns bystyre ambitioner om at gøre hovedstaden til en rigtig metropol, og Nørre Voldgade blev anlagt som en boulevard med tre rækker træer i en allé. Forbilledet var blandt andet de brede og spektakulære parisiske boulevarder.

Italiensk arkitektur som forbillede

Det Tekniske Selskab valgte den rutinerede arkitekt Ludvig Fenger (1833-1905) til opgaven; han blev siden Københavns første stadsarkitekt. Fenger havde rejst Europa tyndt og var stærkt inspireret af italiensk arkitektur, og i sit eget arbejde lod han også gerne stiltræk fra samtidens store franske, engelske og ikke mindst italienske byggeprojekter indgå.

Frisen ud mod Nørre Voldgade.

Skolebygningen opførtes i tre fløje med høj kælder samt tre fulde etager. Byggematerialet bestod af gule maskinteglsten på en sokkel af granit og sandsten til de mange gesimser, rammer, og portaler. Det afvalmede tag blev belagt med skiferplader

Bygningens placering igennem snart 140 år tæt på en af hovedfærdselsårene gennem København havde selvsagt sat sit markante aftryk på både bygningen og fajancefrisen. Forurening har sværtet frisen mere eller mindre sort, og nede fra terræn har det hidtil været svært at se den detaljerede, fine udsmykning. Det er ændret nu efter at konservatorerne fra Bygning og Inventar under Nationalmuseet har afrenset hele frisen. I dag huser bygningen Niels Brocks internationale gymnasium.

Frisen fremstiller datidens håndværksfag

Fajancefrisen løber hele vejen rundt under taget. Den er sammensat af små kvadratiske fliser, og dekorationen viser små puttier, der holder i alt 28 medaljoner med håndværksemblemer. Mellem de parvise puttier er blomsterudsmykninger med blandt andet akantus og tulipaner. Centralt på hovedfacaden er et stort skilt med skolens navn: DET TEKNISKE SELSKABS SKOLE, og også dette holdes af puttier. På de ydre risalitter ses desuden griffe og olielampestandere med løvefødder.

Frisen afrenses og man ser tydeligt spor fra forurening og sværtning.

Frisen er på hovedfacaden ydermere suppleret med fire vertikale flisefelter mellem 2. salens vinduer. Disse flisefelter rummer portrætmedaljoner af fire kendte danskere, som man tillagde særlig betydning for den undervisning, der skulle foregå i skolebygningen. Fra Israels Plads mod Nørre Voldgade er det Ole Rømer, der påviste lyset hastighed, den verdensberømte astronom Tycho Brahe, Københavns eneste æresborger, billedhuggeren Bertel Thorvaldsen samt fysikeren H.C. Ørsted, der opdagede elektromagnetismen. Tegningerne til dekorationerne på fajancefrisen blev udført af maleren Nilaus Fristrup (1837-1909), mens selve dekoreringen af de cirka 4.600 fliser blev udført af de to unge svende, Emil Møller og Sigvard Hansen. Arbejdet stod på fra 1879 til 1881.

Bygning og Inventar under Nationalmuseet udfører restaurerings- og konserveringsopgaver for museets samlinger og for kunder uden for Nationalmuseet. De er med på Historiske Huses liste over håndværkere med kompetencer indenfor historiske byggeri. Se mere i Find professionel.