Foredrag i Harsdorffs Hus på Kongens Nytorv

6. juni, 2021 · 14:00 - 16:30

Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Harsdorffs Hus åbner eksklusivt dørene til en foredragseftermiddag i det smukke palæ v/Steffen Løvkjær, kulturformidler fra Historic Talks. Husets primære rum, salen med sin nye udsmykning af Olafur Eliasson, vil danne rammen om eftermiddagens foredrag om palækultur i hovedstaden.

14.00–14.45 1. del af ord og billeder om ’Palæer i København’

14.45–15.30 En lille times nydelse af kaffe, the og kage i højloftede stuer med ambiance!

15.30–16.15 2. del af historien – og et sidste kig i huset

16.30 Tak for i dag

I pausen serveres kaffe og kage i de tilstødende saloner, og du får mulighed for at nyde det markante fine hus i hjertet af byen.

Adelen, storkøbmænd og velhavere flokkedes gennem et par århundreder i 1600- og 1700-tallet om at bygge det ene pragtfulde og elegante palæ efter det andet i Kongens København. Palæerne og byhusene skulle danne rammen om et stort anlagt repræsentations- og selskabsliv og fortælle om bygherrens sociale position og formuens størrelse blandt ligemænd – landets højeste.

Bygmestre, kunstnere og håndværkere kappedes om at fuldføre de mest formfuldendte og elegante bygninger og interiører, og mange af palæerne, der repræsenterede det ypperligste indenfor kunst og arkitektur, står endnu i dag. Få af dem anvendes fortsat som privat bolig, men trods ændret brug er de dog alle stadig i funktion, og de udgør en uomtvistelig del af den danske kulturarv – et fælles minde om en svunden tid.

I Harsdorffs Hus, der i sin tid i folkemunde kaldtes for Harsdorffs​ Palais,​ inviterer Steffen Løvkjær med på en rejse gennem det indre og det ydre i både Harsdorffs og andre palæer, der satte København på verdenskortet – og beretter om ejerforhold, arkitektur og historie og om livet levet gennem generationer; i alle måder en rig og fascinerende kulturhistorie præsenteret i fint restaurerede rammer.

Som medlem af Historiske Huse får du 50% rabat på medlemskab af The Danish Club – kontakt os for rabatkode på sekretariat@historiskehuse.dk

Detaljer

Dato:
6. juni, 2021
Tidspunkt:
14:00 - 16:30
Hjemmeside:
https://danishclub.dk/da/places/harsdorffs-hus/events/foredrag-i-harsdorffs-hus-pa-kongens-nytorv

Arrangør

The Danish Club
Phone
31 60 56 05
Se Arrangør hjemmeside

« All Begivenheder