Debatindlæg: Aarhus Kommune ser stort på borgerinddragelse og kulturmiljø

Arkitekt Bue Beck, bestyrelsesmedlem i Historiske Huse, kritiserer i dette indlæg planerne om at nedrive historisk byggeri og bygge et nyt højhus på hjørnet af Europaplads og Mindegade. Og han karakteriserer lokalplansprocessen som uskøn og forhastet. Debatindlægget har tidligere været bragt i Politiken Byrum.

Visualisering fra Aarhus Kommune.

 

Af Bue Beck, Arkitekt.

Aarhus Kommunes utilfredsstillende forvaltning af lokalplaner, kommuneplanens rammedel og høringsfrister er problematisk for lokaldemokratiet.

Så meget står klart, efter at kommunen nu ser ud til at få godkendt et lokalplanforslag, der baner vej for et voldsomt højhusbyggeri på hjørnet af Europaplads og Mindegade og et godt stykke ind i karreens historiske bebyggelse.

Det er sket på baggrund af et ufuldkomment sagsforløb. Jeg mener, at høringsprocessen er kritisabel, og at Aarhus Byråd tager den vidtgående beslutning om byens udvikling på et grundlag, der ikke har inddraget borgernes synspunkter.

Forslag i høring over sommerferien

Der har været adskillige projekter til bebyggelse på grunden ved Europaplads. De er alle afvist, senest med daværende rådmand Kristian Würtz’ offentlige udtalelse i Århus Stiftstidende, at der af hensyn til den kulturhistoriske bebyggelse ikke ville blive noget højhusbyggeri på stedet.

Som borgere havde vi tillid til denne udmelding, og vi troede på, at planerne om et højhus midt i den historiske bebyggelse var skrinlagt. Alligevel sendte kommunen midt i sommerferien et forslag i høring, hvor borgerne både skulle tage stilling til et højhus på netop denne plads sammen med en ændring af kommuneplanens rammer for det samme område.

Planens gennemførelse vil medføre nedrivning af flere historiske havnebygninger og fjerne af en renæssancebygning, der hører til de ældste i Aarhus.

Lokalplanen blev sendt i høring 2. juli 2020, mens hele Danmark havde ferie. End ikke dagspressen opdagede, at en af de mest vidtgående lokalplaner i Aarhus var på vej. Høringen løb til 27. august, og der indkom kun syv indsigelser, som tilsyneladende ikke har haft indflydelse på beslutningsgrundlaget.

Bebyggelsesprocent hævet fra 165 til 580

Det er meget bekymrende, at Aarhus Kommune alene med timingen benytter sig af metoder, der kan se ud, som om man ikke ønsker at høre borgernes mening, inden planen forelægges byrådet.

Planloven siger, at planer af vidtgående karakter ikke bør have høringsfrist i ferieperioder – og det må siges, at denne er vidtgående, da den fuldstændigt ændrer en bydels karakter.

I forbindelse med lempelser for simple planer har man i planloven samtidig indskærpet kommunernes pligt til tilstrækkeligt og grundigt at informere borgerne i forbindelse med omfattende og vidtgående høringer. Det er ikke tilfældet med Lokalplan nr. 1124, som med sine bilag er på over 400 sider, der kræver både faglig indsigt og meget tid til at forstå og gennemskue.

Derudover har kommunen behændigt listet et kommuneplantillægmed i høringen, som ændrer rammerne for netop det område ved Europaplads, hvor der ønskes opført et højhus, på trods af at byrådet i 2017 udtrykkeligt friholdt dette område efter anbefaling fra kommunens kulturmiljøråd.

Med dette kommuneplantillæg fastlægges en ny maksimal bebyggelsesprocent på 580 med maksimalt ni etager for dette rammeområde. Det er en ændring fra en bebyggelsesprocent på 165 og maksimalt fem etager – altså mere end tre gange så meget som i den vedtagne kommuneplans rammer.

Nybyggeri på bekostning af værdifuldt historisk miljø

Et kommuneplantillæg, der er så omfattende og indgribende i den historiske bykerne, kræver enten en særskilt høring eller at blive en del af den næste kommuneplanrevision. Under alle omstændigheder bør offentligheden til fulde kende og kunne gennemskue det grundlag, hvorpå byrådet tager beslutning om en lokalplan.

Forløbet op til vedtagelsen har været en meget uskøn proces, hvor der muligvis ikke kan sættes en juridisk finger, men så absolut en moralsk. Derfor bør behandlingen af Lokalplan 1124 og kommuneplantillægget gå om i det politiske system, så demokratiet og borgerinddragelsen bliver taget alvorligt, og høringsprocessen bliver ordentlig.

Der er meget på spil. Tilladelsen til nybyggeri er vedtaget på bekostning af et af de værdifulde historiske miljøer i Aarhus, der stadig vidner om den gamle åhavn. Her strakte Mindegade sig fra Mindeporten ved Dynkarken og frem til den gamle Mindebro, hvor man krydsede åen. Gadens store købmandsgårde er bygget over købstædernes karakteristiske bebyggelsesmønster med store forhuse, sidehuse og baghuse med lagerplads.

Her ligger de fredede ejendomme ejet af Trods Katholm og købmandsgårde, der rummede Hans Broges handelshus, der havde dragonkaserne i baghuse og sidehuse. Mindegade har desuden fået en væsentlig plads i danmarkshistorien, da den under svenskekrigene var mål for Carl den 10. Gustavs bombardement af Aarhus 27. juli 1659.

Mange indsigelser mod nedrivninger

Jeg finder det uforståeligt, at byrådet vil ofre et så væsentligt historisk miljø i Aarhus og fjerne historiske huse for at give rammer for et højhus, der kunne ligge hvor som helst, og som i sine proportioner og formgivning er hensynsløst og ødelæggende for det historiske kulturmiljø i Mindegade og på Fredens Torv.

Det er i den sammenhæng påfaldende, at der i forbindelse med forelæggelse af Lokalplan nr. 1124 for byrådet kun er vedlagt en enkelt, meget generel udtalelse fra Kulturmiljørådet i Aarhus. Der foreligger flere andre udtalelser, der detaljeret beskriver bevaringsværdierne i de bygninger i Mindegade, der vil blive berørt af byggeplanerne.

Det bør oplyses, på hvilken baggrund forvaltningen har fravalgt disse udtalelser i forbindelse med planens forelæggelse for Aarhus Byråd.

Jeg håber, at byrådet har mod til at vise, at vi i Aarhus stadig værner om byens bygningskultur og byens egen historie. Det kan give grund til overvejelse, at borgerne efter behandlingen af Lokalplan 1124 har indsendt 291 indsigelser mod nedrivningen af de to bevaringsværdige ejendomme, der er optaget i kommuneplanen.

Historien skal også kunne opleves af vores børn og børnebørn.

Debatindlægget har været bragt i Byrummonitor, der bl.a. skriver om byudvikling, planlægning og arkitektur.