Sådan som udviklingen synes at skride frem med absolut dominans af abstrakt akademisk arbejdskraft, er vi i færd med at sætte det kreative arbejde og mulighederne for fremtidig værdiskabelse i skammekrogen.
I det perspektiv fremstår Jeppesens håndværkere som deltagere i en kulturkamp, hvor problemstillingen er klar. En kamp om hvorledes arbejdslivet og værdiskabelsen kommer til at foregå. Bogens perspektiv er således: Hvorledes sikrer vi, at de kvaliteter og værdier, som håndværker-Danmark rummer, at de ikke kun forbliver en del af en smuk fortid, men at det kreative, det personlige, det ikke-akademiske får lov at præge nutiden og fremtiden såvel i vores uddannelser som i produktionsliv og økonomi.
Bertel Haarder har skrevet forordet Kunst og håndværk, hvori han – bemærkelsesværdigt – gør op med de herskende trends i uddannelsessystemet og med skiftende undervisningsministres bestræbelser. Haarder skriver bl.a.:
”I Danmark er det en del af problemet, at gymnasiet i den offentlige debat har monopol på begrebet almen dannelse. Den dominerende snakkende akademikerklasse forveksler ord med virkelighed. Almen dannelse gøres til noget med at kunne ord og have ordet i sin magt. Men almen dannelse er også at kunne noget til bunds, f.eks. et håndværk – at kunne øve sig og koncentrere sig og lære af dem, der kan noget særligt.”