Bevaringsværdige bygninger falder på stribe

At bevaringsværdige bygninger kun overlever, hvis viljen er til stede, viser en stribe sager fra den sidste uges tid: På få dage har Vordingborg, Frederiksværk, Hørsholm, Rødovre, Varde og Rudkøbing mistet eller er på vej til at miste vigtige brikker i byernes identitet. Det går stærkt. Lokalsamfund mister deres ældste huse med lynets hast.

Vordingborg

I Vordingborg drejer det sig om en større transformerstation med bolig for driftsbestyreren. Den var opført i 1929 i nyklassicistisk stil og lå på Københavnsvej 379, en indfaldsvej til købstaden.

Bygningen var ikke blevet vedligeholdt i over ti år, selvom den havde høj bevaringsværdi i kommuneatlasset for Vordingborg Kommune. SEAS-NVE valgte at placere et 10 kV-fordelingsanlæg i et nybyggeri. Nedrivningen skete trods indsigelser fra Museum Sydøstdanmark og Bevaringsforeningen for Vordingborg.

Hørsholm

Sagen i Hørsholm har stået på i længere tid. Det drejer sig om det nedlagte Hørsholm Hospital, som har en lang historie. Det blev etableret som Usserød Sygehus i 1759, og i 1897 blev der opført et helt nyt anlæg med 50 sengepladser af arkitekt Vilhelm Holck. I 1950’erne fulgte større udvidelser.

Men i 2011 lukkede hospitalet. I oktober 2015 købte Hørsholm Kommune bygningerne, og det har fra begyndelsen været hensigten at skåne de ældste og bevaringsværdige bygninger fra 1897. Bl.a. har der været planer om et ungdomshus i bygningerne.

Men efter købet har det politiske flertal i kommunen ændret holdning. Nu skal hele hospitalsgrunden ryddes, også de bevaringsværdige dele:

“Jeg mener, det er interessant at få ryddet hele området, så en kommende developer kan se alle mulighederne, når den er ryddet. Jeg synes, det er vigtigt, at der er helt frie hænder, og mener ikke, at der er en nævneværdig begrundelse for, hvorfor bygningerne skal bestå”, lyder det fra borgmester Morten Slotved (K).

I forbindelse med byggeplanerne har kommunen afveget fra SAVE-vurderingen i Kommuneatlasset, da kommunen fandt, at hospitalet havde “en urimelig høj SAVE-vurdering”.

En sådan bekvem ændring synes dog ikke at have noget med kulturhistoriske overvejelser at gøre overhovedet. Det er desværre en underkendelse af hele den omhyggelige proces, der går forud for en SAVE-registrering.

Læs mere om sagen i Hørsholm her

Rudkøbing

I Rudkøbing har kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune den 10. oktober udstedt tilladelse til at nedrive det tidligere arresthus i Brogade i Rudkøbing.

Kommunen har ejet bygningen siden sommeren 2015, hvor den købte bygningen for én krone af Rudkøbing-Simmerbølle Menighedsråd. Det tidligere råd-, ting- og arresthus er opført i 1882 i nygotisk stil efter tegninger af Carl Lendorf.

Men Langelands Museum protesterer. Museet påpeger, at den samlede SAVE-vurdering på 2 er høj (en SAVE-vurdering består af fem trin). “Det er særligt værd at bemærke, at bygningen endda vurderes til have bevaringsværdi 1, hvad angår den miljø- og kulturhistoriske betydning”, konstaterer museet.

Ydermere vurderer museumsinspektør Cecilie Bønnelycke, at bygningens tilstand ikke er så dårlig, at den ikke inden for en rimelig budgetramme kan sættes i forsvarlig stand.

Læs mere om sagen i Rudkøbing her 

Faxe Ladeplads

I Faxe er der tale om en gammel hotelbygning, Gefion, fra 1920, som byrådet har givet nedrivningstilladelse til.

To grupper, “Gefions Venner” og “Kønnere By”, har begge indsamlet underskrifter mod nedrivningsplanerne. Hanne Løkke Winther fra førstnævnte gruppe udtaler, at Gefion “ligger midt imellem torvehallerne i den gamle brugs og HUSET i Hovedgaden.

Vi har ikke længere noget turistbureau, og det er en af de funktioner, som Gefion vil kunne bruges til. Der kunne reetableres et pensionat i Gefion, da der er ældre folk nok i Danmark, der ikke altid rejser udenlands, som vil foretrække en god gammeldags konditorcafe tæt på havet.”

Læs mere om sagen i Faxe Ladeplads her

Frederiksværk

Villa Alp fra 1903 på Torvet 10 i Frederiksværk var engang en af byens flotteste privatboliger. Den har været ejet af en kancelliråd, hoteldirektører, siden af en grosserer, en vognmand – indtil huset i 1970 blev købt af Frederiksværk Kommune.

Siden 2006 har huset været ejet af entreprenør m.m. Kim Johansen, som gav 4,6 millioner for Villa Alp. Johansen har planer om at rive huset ned for at give plads til et nyt boligbyggeri, og den nuværende Halsnæs Kommune har gjort den idé mulig.

Indtil 2015 stod huset nemlig på Halsnæs Kommunes liste over bevaringsværdige ejendomme. Men siden er listen over bevaringsværdige ejendomme blevet reduceret fra 328 til 144.

Villaen optræder også i bogen Historiske Huse i Frederiksværk, hvor der i 1986 er skrevet, at “det er en pæn bygning, som passer fint ind i gadebilledet. Bygningen er godt vedligeholdt med gode vinduer og fine detaljer”.

Hvis kommunen ikke håndhæver bevaringsværdigheden, kan det betale sig at lade bevaringsværdige ejendomme forfalde.

Læs mere om sagen i Frederiksværk her

Varde

I Varde står slaget om en gammel klitfogedgård fra 1875, der ejes af Naturstyrelsen. Blochs Gård, som den kaldes, har i mange år været et samlingssted og udgangspunkt for formidling af naturen, ligesom der i mange år var julemarked.

Bygningen er opført i senklassicistisk stil i et formsprog, som minder om Peder Holden Hansens gårde. For ca. 10 år siden blev gårdens avlsbygninger revet ned.

Skovfogeden udtaler, at staten ikke har spenderet én krone på vedligeholdelse i fire år. Det skyldes, at Blochs Gård skulle have indgået i planerne om et Nationalt Krondyrcenter, som siden er lagt i mølpose.

Derfor finder Bevaringsforeningen for Varde det skammeligt, at misrøgt på den måde kan betale sig. Og at staten svigter sit ansvar for at gå forrest med det gode eksempel. 

Læs mere om sagen i Varde her

Ålsgårde

Helsingør Kommune har en stolt tradition for at passe på bevaringsværdige bygninger. Men i sagen om Hurtigkarl & Co.’s tidligere restaurant i Nordre Strandvej 154 i Ålsgårde må kompasset have svigtet.

Bygningen fra 1909 er en tidligere købmandsgård. Den fremstår velholdt, og mange af vinduerne er oprindelige. Direktøren for Wiibroes Bryggeri, Knud Parkov, residerede i sin tid her med sin hustru, skuespillerinden Karina Bell.

Kommunalbestyrelsen har givet tilladelse til nedrivning og udstykning i to grunde til parcelhuse.

Læs mere om sagen i Helsingør her

Rødovre

Vi slutter paraden af ærgerlige sager i Rødovre Kommune, som har givet tilladelse til nedrivning af træhuset på Viemosevej 18 i Islev. Der er tale om Rødovres næstældste hus fra 1778 (det ældste er byens kirke fra middelalderen).

Huset var bevaringsværdigt, men i forfald. Der kom indsigelser fra bl.a. Kroppedal Museum og Lokalhistorisk Samling. Kroppedal Museum understregede, at en nedrivning ville føre til et tab af kulturhistorisk fortælleværdi. Men en istandsættelse ville føre til udskiftning af det meste originalsubstans i huset, så det ville nærme sig en kopi af det oprindelige hus.

Men her er et forslag fra en bekymret lokalpolitiker. Kim Drejer Nielsen (K) begræder tabet af byens næstældste hus. Han anbefaler, at Teknisk Forvaltning hvert 5.-10. år efterser kommunens bevaringsværdige bygninger og kommer med forslag til udbedringer.

Vi er meget enige i Bygningskultur Danmark, men tilbage står stadig det problem, at enhver ejer kan lade sit hus forfalde – også et bevaringsværdigt et af slagsen -, hvis vedkommende vil det sådan.

Læs mere om sagen i Rødovre her

I de fleste af de nævnte sager er der tale om tab, der rammer gamle bysamfund – ikke kun landeveje eller små landsbyer. Når det gamle arresthus, det tidligere sygehus, den gamle direktørbolig, det forhenværende hotel eller den tidligere købmandsgård forsvinder, rammer det en bykerne hårdt.

Disse bygningstyper er identitetsskabende for en by. Og viljen til genanvendelse er tydeligvis til stede blandt indbyggerne.

Derfor kan vi i Bygningskultur Danmark kun opfordre indtrængende til, at kommunerne tænker sig nøje om, førend de kaster sig hovedkulds ud i nye nedrivningsbølger.